Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. V. De politiske Breves Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395 Bidrag til Monrads Biografi
og M. mente, at man var nødt til foreløbig at bøje sig for denne
Afgørelse. — Senere, da der ved den kgl. Resol. af 8. Oktober 1883
var blevet oprettet et raadgivende Kirkeraad, bestaaende af
Biskopperne og en teologisk og en juridisk Professor, forsvarede M. med
Varme, at derved ikke var sket noget Indgreb i Rigsdagens
grundlovmæssige Ret. Men det viste sig ved denne Lejlighed tilfulde,
at det endnu vilde være ganske frugtesløst at forsøge ogsaa at faa
Folketinget til at opgive noget af den Magt, Rigsdagen foreløbig
udøvede i Kirkesagen. —
Lige saa lidt kunde Monrad opfylde et andet Ønske, som
Kierkegaard vel ikke udtrykkeligt havde udtalt, men som M.
rigtigt følte, at han nærede, nemlig at han helt skulde trække sig
tilbage fra al Deltagelse i Politikken. I sit Svar undskylder han
Dobbeltheden i sin Livsvirksomhed med, at den nu engang var
begrundet i hans Natur; han indrømmede, at det maaske vilde
have været heldigere, om den ikke havde været til Stede, men nu
var den der engang, og den lod sig ikke forandre, man maatte
tage ham, som han var — alt, hvad han kunde love, var „at holde
de to Sider adskilte og fri for al uklog og forvirrende Blanding."
Men ikke desto mindre beskæftigede Spørgsmaalet om
Foreneligheden af en politisk Virksomhed med den gejstlige ham mere
end dette Svar til Kierkegaard syntes at antyde, og endnu saa sent
som i 1886 udtalte han sig derom i 2 Artikler i „Middelfart Avis".
Saaledes havde Monrad forbeholdt sig at deltage i Politikken
ligesom før, men i Virkeligheden var der, ham selv til Dels endnu
ubevidst, foregaaet en væsentlig Forandring i hans Forhold til
den. Sagen var, at han efter 1864 havde tabt en Del af sin tidligere
Tillid til sig selv og sine Kræfter, dernæst havde Opholdet paa
Ny-Zeeland gjort sit, thi „mange Ting bliver klarere ved Afstanden
derved, at den lader os se de store Omrids," og Følgen havde
været, at han begyndte at spørge sig, om hans tidligere Virksomhed
havde været mest til Gavn eller til Skade. Og endelig var der
foregaaet en saa mærkelig Forandring i Tænkemaade og Forhold
herhjemme siden Krigen, at M. i politisk Henseende næsten følte
sig som fremmed. — Først efterhaanden kom han til Klarhed over sin
forandrede Stilling, og han meddeler Resultatet af sine Betragtninger
i Breve til Sønnen Viggo fra Efteraaret 73. „Det er underligt,"
skriver han saaledes, „hvorledes min Sjæl efterhaanden glider bort
fra Politikken, næsten uden at jeg selv véd af det. Jeg bliver mere
og mere en rolig Tilskuer, og dog er Dramaet, der skal opføres til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
