Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. V. De politiske Breves Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 Bidrag til Monrads Biografi
andet, der havde en sikrere Støtte i Landstinget og som havde
„lettere ved at samle et saa stort Antal af Folketingets Medlemmer
om sig, at Modstanden fra det yderlig gaaende Partis Side vilde
blive brudt,1’ og det sidste trak sig tilbage, fordi Folketinget
stillede dette som Betingelse for at votere en normal Finanslov, og
Landstinget fandt sig i et saadant Køb og Salg. — Saaledes
„havde det forenede Venstre vundet en ikke ubetydelig Sejr, idet
det har faaet Regeringen og selv Rigsdagen til at gøre et Skridt
hen imod Parlamentarismen," foreløbigt vel kun som
„ministerfortærende", — endnu stod kun den „ministerskabende" tilbage!
Monrad hilste derfor med Glæde det Estrupske Ministerium,
da det d. 11. Juni 1875 „af den stille Magt" indkaldtes til
Regeringen: det var da endelig et Ministerium, stærkt ved en fælles politisk
Overbevisning og ved den fagmæssige Dygtighed, som dets enkelte
Medlemmer var i Besiddelse af. Men fremfor alle knyttede han store
Forventninger til Regeringens Chef, og han nærede vistnok en
personlig Interesse for Estrup, som han kun havde for faa. Han
havde i sin Ungdom kendt og højagtet Faderen, den ansete
Direktør for Sorø Akademi, han havde fulgt Estrups offentlige Færd,
ligefra han i 1854 første Gang kom ind i Rigsdagen, han havde
som Overskoledirektør mødt ham i Amtsraad og Skoledirektion,
og alle Vegne havde han haft Lejlighed til at vurdere hans
ualmindelige Begavelse og Energi. Han haabede, at den nye
Kon-sejlspræsident vilde bekæmpe Venstres Overgreb med alle de
Vaaben, Grundloven tillod, og han saa’ et Bevis derpaa i den „lige
saa behændige som smagfulde Maade, paa hvilken Ministeriet
havde begyndt atter at sætte i Værk Kongens grundlovsmæssige Ret
til at begrænse Rigsdagens Varighed."
Men det varede ikke længe, før Monrad blev bange for, at
Ministeriet i Kampens Hede kunde lade sig føre videre, end han vilde
anse det konstitutionelt berettiget til. I Nov. 1875 havde det
forelagt et Lovforslag om Forsvarsvæsenet, men Folketinget vilde ikke
gaa ind derpaa uden med Forandringer og paa Betingelser, som
Regeringen ikke kunde modtage. Det var at forudse, at man ved en
Opløsning paa dette Spørgsmaal vilde give Vælgerne Lejlighed til
at udtale sig, men han frygtede for, at Ministeriet eventuelt vilde
gentage Opløsningerne, i Haab om at Vælgerne tilsidst skulde give
efter. Hvor ivrig M. end var for, at Forsvarsvæsenet snarest muligt
blev tilfredsstillende ordnet, maatte han dog anse en saadan
Fremgangsmaade for utilladelig. „Ministeriet kan ikke ved gentagne Opløs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
