Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Gulmann: Gustav Esmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustav Esmann
415
Den griber straks fat, rolig og præcis, uden Overflødigheder,
fortsætter let knitrende, indtil den i et koldblodigt Smil slutter af
med et Par listigt sammenstillede Begreber („Endelig er der
Re-vuerne, de ny Studenter og de første Østers") eller med et
rapt Ordspil „den hæderlige Bagflikkethed gaar det [i det
københavnske Selskab] saa lidt som den bagflikkede Hæderlighed an at
nægte Entré". Den er stærk i de lange, brogede Opremsninger,
som river med, giver Farve, fordi den er beregnet i hver lille
Enkelthed og bryder saa af med et rask Snit eller sammenfatter
Indtrykkene i en malende Vending.
Se et Eksempel paa dens Fremgangsmaade. Han skildrer det
københavnske Efteraars Komme. „Ugens Ekko har været
mangfoldigt. Som den tilfredse Summen omkring en straalende
Mid-dagsdækning, hvor de første Østers bydes rundt ... Som en
Koncert af Kæber, Maver, Stolesæder, Silkerober, Gensynshaandtryk,
visne Blades Raslen og friske Kys. — Adiø da, I kære Maaneder
og Minder!" Han gennemgaar Maanederne „. . . August, din
Tivolibonvivant, gul og blaa som en svensk Husar, og du
spættede September, spættet som Daakalven, der sprang over Vejen i
Solskinnet den Dag vi cycled paa Nøddetur. Farvel og videre ...
som Skygger staar I alle ved Grøftekanten, hilser og vinker mens
vi farter forbi — saa længe vi er unge. I Skumringen kører vi
langsomt tilbage mod Byen. Gruset knaser, det sprøjter fra
Pytterne ... Vi trykker os sammen i Char å banc’en og svøber
Plæ-derne fast. Hurtig, Kusk! Lad os snart høre Stenbroen under
Hjulene. Der er lunt i Kabinetterne ... Dugen skinner,
Spisesedlen lover Vildt, Bourgognen funkler: Aaret ruller dvælende
Gardinet ned, og Vinteren tænder sin store Lysekrone."
Der er unægtelig Stemning over en saadan Stump fint
arrangeret Levemandslyrik. Og lader Façon’en sig efterligne, saa har
han sit lovligt indregistrerede Mærke i de mangfoldige respektløse
Udtryk af Arten „Kongens Have, hvor H. G. Andersen som en
literær Kagekone sidder og fortæller Børnene Brystsukker". Hans
Smag er ikke uangribelig; han er nok Esmannsk men ogsaa
bøllet. naar han (om en Klassikerforestilling) skriver: Hvad Mening er
der i at pudse og pynte paa de gamle Skeletter? Man bliver s’gu
ked af dem i Længden, disse Vartovsudstillinger af dramatisk
Snurrepiberi ... Folk gider ingen Steder se det gamle Vrøvl mere".
For enhver Pris vilde han høres. Hvor han taler med sin
venligt spodske, koldsindigt sikre Stemme, lytter vi smilende. Er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
