Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Larsen: Borgerrepræsentantvalgene og Forholdstalsvalgmaaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
423 Borgerrepræsentantvalgene og Forholdstalsvalgmaaden.
thi hvis der ikke iagttages den strængeste Disciplin, udsætter man
sig for, at Socialisterne bukker under. En Fugl i Haanden er
bedre end ti paa Taget; hellere en Socialist, som man har ringe
Tillid til, end en Antisocialist, i hvem man kun ser en arg
Modstander.
De, som ikke har Lyst til at se den røde Fane vaje over
København, bliver nu nødte til at slutte sig sammen til ét Parti.
Ti hvis de opstiller to eller flere Lister, er Nederlaget givet, og da
den socialistiske Liste er politisk, maa det samme nødvendigvis
blive Tilfældet med den antisocialistiske. Det bliver en politisk
Partibestyrelse, som proklamerer Kandidaterne. Det hjælper ikke,
at Handelsstanden siger: se dér er en Købmand, som i fortrinlig
Grad forstaar sig paa, hvad der kan fremme det kommercielle Liv
i København. Det er unyttigt, at de Søfarende peger paa en
Reder, Detailhandleren paa en Urtekræmmer, de Industridrivende
paa en Fabrikant, de Hospitalskyndige paa en Læge, de, der
interesserer sig for Børnenes Udvikling, paa en Skolemand, de, der har
Sans for de Fattige, paa en Filantrop. Lad Købmanden, Rederen,
Urtekræmmeren, Fabrikanten, Lægen, Skolemanden og Filantropen
være nok saa fremragende i deres Fag og udmærkede i moralsk
Henseende! Det er fuldstændig ligegyldigt; hvis de er stemplede
som mistænkelige, som ikke helt assurerede mod politisk Kætteri,
som Mennesker, der ikke uforbeholdent kan stille sig under den
antisocialistiske Fane, saa kan de og deres Tillidsmænd lige saa
godt straks gaa hjem og lægge sig; der er ingen, som spørger
efter dem, ingen, som har Brug for dem. Og som Faar, der drives
til Slagtebænken, møder saa paa Valgdagen de antisocialistiske
Vælgere ved Urnerne for at bekræfte en Liste, som de allerfærreste
i deres Hjerte bekymrer sig om.
Saaledes er det, at det i Virkeligheden gaar til. Vi faar kun
to Lister og det to rent politiske Lister, som, naar alt kommer til
alt, vækker Misfornøjelse hos mange. Jeg er i al Fald tilbøjelig til
at tro, at, naar ved Borgerrepræsentantvalgene de Liberale gaar
Haand i Haand med Socialdemokraterne og det estrupske Højre
søber Kaal med Albertinerne, saa er det kun, fordi den bitre
Nødvendighed tvinger dem til at følge det Valgsprog „Ej blot til Lyst",
som staar over det kongelige Theater. Ogsaa vort kommunale
Valgvæsen er en Blanding af det komiske og det tragiske.
Der er overvejende Sandsynlighed for, at alt i saa Henseende
væsenlig vil blive ved det gamle, hvis vi tager det ovenfor nævnte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
