- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
427

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Digt og Sang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DIGT OG SANG

Om jeg har en Sjæl, sum higer,
og et Sind, som sagte gror,

om jeg gror eller visner, hvem vil ofre det et Ord:
L. G. Niclsxm

yi.ig stod der i „Dansk Tidsskrift* et Digt af Sigurd Müller,
„Orfeus og Eurydike". Skønt endnu kun et Brudstykke, var
det udpræget og betydningsfuldt nok til hos den gamle
: Forfatters mange Venner at vække baade Glæde og
Forundring. De mærkeligt smidige og formsikre Hexametre,
den aandfulde Finhed, hvormed den gamle Myte var
opfattet, den friske og fuldttonende Diktion var overraskende
Bud til dem fra en Sjæl, der trods Alderen og hærgende Smerter havde
formaaet at samle sit Eje og give det Skønhedens Stempel.

Skønne Vers har et ypperstepræsteligt Præg. De kommer inde fra
Mørket og Stilheden. De forkynder Mysteriet, at Sjælen lever bag
Smerten, Begæret og Uroen. Naar Versene fylder os med deres Skønhed,
kaldes der paa det i os, som kun har ringe Kurs, hvor Værdierne faar
deres officielle Stempel. Vi føler det som langt vigtigere end alt andet,
at vi selv ejer en Sjæl og som en Lykke at vide, at den ikke er ene.

I Kraft af hin Indvielse har skønne Vers en Rang for sig i Bøgernes
Rige. Det er en Udmærkelse ikke blot at kunne skrive dem, men ogsaa
at kunne nyde dem. Det vilde være beskæmmende for os, om L. C.
Nielsen skulde have Ret i sine mismodige Ord. Lad os derfor lytte til
Versenes Tale om Sindets Vækst og Sjælens tyste Spil, selv hvor Røsten
er saa dæmpet som i Størsteparten af dansk Lyrik.

Først træffer vi en Mand, der er kendt af mange, men som burde
være kendt af alle, der elsker Poesi. I de smaa Hefter, Olaf Hansen
stilfærdigt udsender fra Tid til anden, gemmer sig en Lyrik, der ikke
hører til vort Sprogs kraftigste og kosteligste Bryg, men som vel hører
til dets reneste. Denne Poesi, der er vor Digtnings stille og drømmende
Barn, synes af Feerne i Stedet for mange Gaver at have faaet sikkert
Løfte om at blive beskærmet mod det banale og det hæslige. Og derfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free