- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
435

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Digt og Sang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Drgt og Sang

4;!5

flyt dem ud hver for sig paa sit Sted i Landskabet og se saa 0111 det
gør et lignende Indtryk. Sagen er, at det spredte er blevet samlet i en
Bevidsthed. I eet livsfyldt Sekund har hans Tanke samtidig været med
inderlig Fordybelse i det enkelte og dog formaaet at smelte det sammen
til en Helhed. Tilfældigvis har man en gunstig Lejlighed til al maale de
Kræfters Spænding, der har udrettet dette, idet et af L. G. Nielsens
svagere Digte frembyder en lærerig Parallel. Midtpunktet i det Naturbillede,
der skildres, er et næsten tilsvarende Indtryk.

Dalen bag mig lydløst lukkes
af de tunge Taageskyr,
der som svulne Aadselbuge,
sortblaa, under Himlen ruge;
der fra Kløftens skumle Krog
over Bjærgets Ryg og Række
slæber frem sig Fjed for Fjed
— som et langsomt, ludende Vandbærertog
med de vaade, vandfyldte Sække.

Grunden til, at dette er mattere og mindre anskueligt ligger ikke i,
at Emnet ikke frembød Lejlighed til mere. Der er altid Genstande nok,
Sjælen kan fare i, naar der blot er Liv nok. Men i Stedet t’or den
Alkærlighedens Allestedsnærværelse, som har skabt det første, klæber
Tanken her til det engang valgte Billede uden at have Vovemod til at
slippe og søge nyt Bytte.

Aakjær er Sangeren blandt vore Digtere. De andre henvender sig
til bestemte Stemninger eller fremkalder bestemte Stemninger, som nydes,
og fra hvilke nogle altid vil være udelukkede. Denne befrir vort Sind,
giver Ord til al det Overskud, der ikke er bundet af Stræbet og Kampen.
Dette betyder, at han er Folkeskjald; thi det er de færreste, der har
Raad til at være lyriske paa en særlig Maade. De fleste kender kun den
selvskabte Lyrik, den der i meget lykkeligt eller stærkt grebne Øjeblikke,
vælder ud af vort Væsen og bruger den Virkelighed, der er for Haanden
som Symbol.

Man maa lade ham, at han har gaaet i Lære hos de bedste. Det
dybeste Lag i hans aandelige Udvikling er vel Bjørnstjerne Bjørnson, som
han da ogsaa har hyldet i et fortrinligt Digt. Hos ham har han mødt det
djærve, jævne og det hjærtevarme, der blandt andet udmærker de to
smukke Bryllupsdigte. Samtidig maa nævnes den Indflydelse, der kan
spores fra vor Salmedigtning og fra Ambrosius Stub. Han har hos dem
og hos Grundtvig lært den Udtrykkets Storhed og Højhed, i hvilket der
er Malm. Indflydelsen fra Drachmann, synes derimod væsentlig at have
haft den modsatte Virkning, hvor den kan spores, nemlig at have
begunstiget det fraseagtige og storttalende, der er en af Aakjærs Grænser.
Men ingen Indflydelse kan i Betydning for hans kunstneriske Afklaring
maale sig med Robert Burns’ og Gustaf Frödings. Dette gælder navnlig med
Hensyn til Sprogbehandlingen og Bondedigtningen. Bag en sproglig Dejlighed
som Digtet „Karup Aa" staar baade, ,Det var dans hort i vägen" og
„Val-larelåt", der havde bevist, at sligt var muligt. En landlig
Karakterskildring saa fin og djærv og lun som i „Ann Mari tragter 01* peger hen
til et Digt som ,1 valet o«’h kvalet." Endnu en Indflydelse kan spores

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free