Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Verdenssprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VERDENSSPROG1
n af verdens ældste sprogfilosoffer — måske den
ældste — forklarede sprogets oprindelse ved at la
gud føre dyrene hen til Adam, der gav dem navne,
og sprogenes forskellighed ved at udtænke historien
om Babelstårnet, idet efter ham al jorden til at
begynde med havde ett tungemål og ett sprog. Vi
må beundre den dygtighed hos den gamle forfatter, at han
over-hodet her så problemer og søgte at løse dem. Men hans løsning
er ikke holdbar efter vor tids sprogfilosofi. Ligesom vor religion
er voxet fra forestillingen om en gud, der blir bange for
menneskenes tårnbyggeri og straffer dem på en så udspekuleret måde,
er vor sprogforskning utilböjelig til at anta at sprogforvirring vilde
opstå — eller vilde bestå — hvor menneskene samledes om’ et
fælles stort arbejde. Erfaringen har tværtimod viist os at samkvem
og samarbejde skaber samsprog, og at sprogsplitten altid skyldes
mangel på samliv. Det nittende århundrede har set större og fyl-
1 L. Couturat et L. Leau, Histoire de la langue universelle. Paris 1903
(Hachette).
H. Schuchardt, Bericht über die auf schaffung einer känstlichen
internationalen hilfssprache gerichtete bewegung (Almanach der Wiener akademie der
wissenschaften. 1904).
Vilh. Thomsen, Videnskabens fællessprog. Købh. 1905 (Klein).
L. Couturat, Bidrag til belysning af spörgsmälet om et internationalt sprog,
ovs. y. F. Skeel-Giörling. Købh. 1905 (Høst).
F. Skeel-Giörling, Esperanto-dansk-norsk ordbog. Købh. 1904 (Høst).
W. Ostwald, Die weltsprache. Stuttgart 1904 (Franckh).
Tilskueren 1906 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
