Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Verdenssprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
Verdenssprog
For öjeblikket synes dog Idiom neutral ikke at ha nær så stor
udsigt til at blive udbredt som esperanto, der ligner det en del i
ordvalg, men som langt mere har præget af en enhed, udsprunget
som det også er af enkeltmands hjerne. Det skyldes en russisk
læge Zamenhof, der flk tanken til det ved i sin fødeby Bielostok
at se fire befolkninger, hver med sit sprog (russere, polakker,
tyskere og jøder) hade og forfølge hinanden. Dette gensidige had
mente han, skyldtes for en væsentlig del at de ikke forstod
hinanden, og allerede som skoledreng tumlede han med tanken om
at arbejde for racevenskab ved hjælp af et neutralt sprog. Hans
arbejde for dette gennemløb omtrent de samme stadier som
menneskehedens i det hele og store: han tænkte först på at genoplive
et af de døde sprog, opbyggede dærefter et filosofisk systemsprog
og greb endelig til i vid udstrækning at benytte levende sprogs
ord som rødder. At disses tal kunde indskrænkes betydeligt mer
end noget virkeligt sprog gör det, indså han snart, idet man ved
en række simple og helt regelmæssige orddannelsesregler kan avle
snart sagt så mange nye udtryk som man vil. Sproget kaldte han
la lingvo intemacia og udgav det 1887 under navneskjulet Dr.
Esperanto — hvilket i sproget betyder „den håbende"; men hans
begejstrede tilhængere begyndte snart at kalde sproget selv med dette navn.
Ordforrådet er som sagt sådan at enhver dannet vesteuropæer
strax forstår en masse ord. Endelser osv. kan selvfølgelig uhyre
nemt laves langt lettere end i natursprogene; hvor vi fx har lige
så mange måder at danne flertal på som ord i en sådan række
som: fødder ben arme öjne næser, kan et simpelt j föjes til alle
ord i esperanto. Hvor vi har modsætningerne tilfreds utilfreds,
fornöjet misfornöjet, glad bedrøvet, eller hvor vi af de samme ord
danner afledninger som tilfredsAerf, fornöje/se og glæde, danner
esperanto modsætningerne kontenta malkontenta, bona god malbona
slet, bela smuk malbela grim, endvidere malalto lav, malamiko
fjende, beni velsigne malbeni forbande; fremdeles ved hjælp af -eco
(c udtales som ts), kontenteco tilfredshed, malforteco svaghed, beleco,
boneco, osv. Hunkönsord dannes ved -ino, altså patro fader
pa-trino moder, fratino søster, knabino pige, bovo oxe bovino ko osv.
Bopatro er svigerfader, og nu kan man selvfølgelig selv se hvad
bopatrmo, bofrato, bofratino er. Arbo træ, -aro samling eller
helhed: arbaro skov (sml. vagono jernbanevogn, vagonaro tog; vortaro
ordbog), -eto danner mindskeord, altså arbareto lund, arbeto busk,
arbetaro buskads, arbetareto busket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
