Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam: Rasmus Nellemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
Rasmus Nellemann 454
End kan hede Taarer strømme,
naar vi vaagner af de Drømme.
Vi gik næste Gang den Nat,
Dannevirke blev forladt.
Denne Nat og saa to fulde
Vinterdøgn endnu gik Hæren,
Rad bag Rad i Sult og Kulde,
bort fra Haabet og fra Æren.
Fyrretyvetusind Sjæle
trampede hverandres Hæle,
uden Trommer, Sang og Spil
gik det trist ad Helved til.
Det var Stemningen iblandt os,
da vi vendte Slesvig Ryggen.
Pligtens sejge Baand kun bandt os,
det var stærkere end Lykken.
Lo kun faa, der svigted færre,
det var ellers gaaet værre.
Daad blev øvet, Fod for Fod,
ogsaa Taalmod er et Mod.
Daad, det var Tilbagetoget,
af dets Leder som af Hæren.
Kæppen blev af Guds Haand kroget,.
Haabet tabtes, ikke Æren.
Netop den blev derved bjærget,
kun til Striden gemtes Værget —
som af Tysken siden saaes,
da han stod for Dybbøl Aas.
Endnu saa vi selv det ikke.
Men hvor Børn brød af i Legen,
og hvor tyst med vaade Blikke
Landets Kvinder stod langs Vejen,
saa vi skamfuldt alle Vegne
vore kære, vore egne,
som vi uden Skærm og Skjold
overlod i Fjendens Vold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
