Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam: Rasmus Nellemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rasmus Nellemann
455
Disse Nætter, disse Dage,
mens den lange Vaabenlænke
langsomt raslede tilbage,
lærte Nellemann at tænke
visse Tanker anderledes.
Blodigt lærte han at vredes,
der var Ting, som han forstod
her paa Marsjen — Fod for Fod.
Tappert blev han ved at vandre
disse hvileløse Mile,
hjalp sig selv og hjalp de andre,
kunde skæmte, kunde smile,
skammed ud — og skjulte Skammen —
holdt sin Deling dygtig sammen,
syg af Træthed, Kulde, Kval,
men bestandig Korporal.
Først hin barske Morgenrøde,
da paa Sønderborg-Chausseen
Kompagnierne som døde
tumled om og sov i Sneen
— Varsel om de tusind kolde
Grave dær bag Dybbøls Volde —
først da Marsjens Maal var naaet,
standsed han og brast i Graad.
Dødtræt, støttet til Geværet,
stirred han i mørke Tanker
vest paa, hvor i Morgenskæret
bag de snebedækte Banker
som et Syn i onde Drømme
Skarerne blev ved at strømme
i en sort og langsom Flod, —
Danmarks tunge Hjerteblod.
Daarskab saaet, Dødssæd høstet.
Iskold hvisled Vintervinden.
Og han hulked højt, men rysted
harmfuld Taarerne fra Kinden.
31*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
