Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam: Rasmus Nellemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
Rasmus Nellemann 456
Skal en Mand mon staa og snøfte?
Nej! Han gav sig selv et Løfte,
mens han klemte sit Gevær:
Hertil. Vel, jeg bliver her!
Lad de høje Diplomater
kives om, hvor Grænsen ligger,
og ved Breve og Traktater
flytte Ret og bytte Brikker.
Lidt har den Slags Ret at sige
mod den store virkelige,
dens, der dyrker, dens, der bor,
eget Hjem og arvet Jord.
Tale som ens Tunge tarves,
lyde Lov, man selv har givet,
løfte Slægtens Arv og arves
af det næste Led i Livet,
det er Mands- og Folkeretten;
brydes den, saa bringes Trætten,
Folket værger for sit Land,
for sit Hjem hver enkelt Mand.
Ord mod Ord. Kun sjælden lægtes
dog med Ord den flakte Pande,
og med Vold maa Voldskrav nægtes,
dær som Ret ved Magt skal stande.
Heller end jeg lever trællet,
ligger jeg som fri Mand fældet.
Imod Trusel har jeg Trods,
og mod Slag det Raad at slaas.
Det var denne Jydes Tanker,
gammeldags og bondejævne.
Naar paa Folkets Dør det banker,
naar det gælder Skæbnestævne,
er det dog nok den Slags gamle,
jævne Tanker, der kan samle,
der kan bære Folk og Land —
dersom ellers noget kan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
