Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam: Rasmus Nellemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rasmus Nellemann 161
Naa, Belejringen skred fremad,
og vort Forsvar gik tilbage.
Mangen Tanke søgte hjemad;
der var tæt med Pligt og Plage.
Trofast varetog man Pligten,
sov i Dyndet, gned paa Gigten,
krøb paa Forpost og blev skudt,
eller brugte selv sit Krudt.
Tre Døgns Ro paa Als. Derefter
fire—seks i Dybbøl Skanser,
Uro-Døgn, der kræved Kræfter,
Døgn, der sled paa Sjæl og Sanser.
I et Regnvejr af Granater
Vagt om Dagen som Soldater
og som Arbejdsfolk hver Nat
Bør og Skovl og Spade fat.
Snart i Arbejd, snart paa Posten,
gennemblødt af Vintertaagen,
eller gennemblæst af Frosten,
altid villig, altid vaagen
fandt man Korporal ved femte,
Rasmus Nellemann. Han glemte
fra hint første Dybbøl-Hvil
kun sit gamle glade Smil.
Barnligt rund og rød om Kinden,
ikke stor, men stærk og fyldig,
mundrap, raadsnar som forinden,
blev han ingen Svaret skyldig.
Altid stod dog Alvorspræget
om den milde Mund bag Skæget,
Øjnene, de mørkeblaa,
havde Ting at tænke paa.
Der var Gaarden og hans Gerning,
der var Hustruen og Barnet.
Var end kastet Skæbnens Tærning
midt i Blodet og i Skarnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
