Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gyrithe Lemcke: Pygmalion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pygmalion
463
dring, naar jeg har søgt at finde mig til Rette i Forholdet mellem
Mand og Kvinde, og Skridt for Skridt har jeg fulgt disse to
Mennesker tilbage ad den Vej, hvor de kom imod mig; — fulgt dem
lige til deres første Møde, ja et godt Stykke ind i den Tid, som
laa forud.
Jeg har set ham som Yngling, splittet og raadvild under
Kødets Anfægtelser tage de første, tøvende Skridt ad Lasternes brede
Alfarvej i Selskab med gode og hjælpsomme Venner; jeg har set
ham i Armene paa de usalige Kvinder, som aarlig kastes for
Samfundets Molok; og jeg har set ham i sine Tankers lønligste
Kammer, fuld af Lede ved sig selv, udstrække Armene mod den
jordiske Madonna, Kvinden, der skulde give ham hans Sjæls Renhed
tilbage.
Og jeg har set hende vokse op i Ly af de Mure, som
Samfundet har rejst om de Kvinder, der er udset til at bremse
Manden i Tide og føre ham tilbage fra hans vilde Omflagren til
Arnelivets tempererede Glæder; jeg har set hende smægte under
Kundskabens Træ med Blikket fasttryllet ved de gyldne Frugter; jeg
har set en omsorgsfuld Fader, en elskende Moder smilende følge
hendes Færd og samtidig vogte paa, at hun ikke forgreb sig paa
Frugten, før den af sig selv faldt i hendes Skød.
Og endelig har jeg set dem mødes, denne Mand og denne
Kvinde, — han opfyldt af sine Illusioner, hun af sine hede Drømme.
Hvad var her at betænke sig paa? Var hun ikke i bogstavelig
Forstand den „rene", den uberørte Kvinde? — Var han ikke
Manden, den unge og fyrige, som kunde bryde den forjættede
Frugt og kaste den i hendes længselsfulde Skød? Der var kun
én Udgang tænkelig for dette Møde. Stod ikke allerede Fædre og
Mødre, stod ikke det hele, agtværdige Samfund rede med deres
Velsignelse?
Saa indgik da disse to tilsammen den Forening, hvis Hensigt
Kant har udtrykt i de skønne, uforlignelige Ord: „Erst Mann und
Weib zusammen machen den Menschen aus".
Og maaske stod paa samme Tid hun, den anden Kvinde fra
Dampbaaden, ved deres Side; men hendes Smil var for vidende,
hendes Tale for dristig, hendes Holdning for sikker. Det Ideal af
kvindelig Renhed, af bly Undselighed, som hans overmætte
Sanser havde skabt, var hun langt fra at virkeliggøre, og for ham
var der intet Valg.
Saa begyndte han da det nye Afsnit af sit Liv, Samlivet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
