- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
464

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gyrithe Lemcke: Pygmalion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

464

Pygtnalion

den „rene" Kvinde, og han gjorde hurtig den uventede Opdagelse,
at ogsaa den „rene" Kvinde har Sanser til Trods for
Kyskheds-mærket paa hendes Pande, for Bluselsrødmen paa hendes Kinder.
Og straks var denne Opdagelse ham rimeligvis ikke imod; denne
Vulkan under Blomsterdækket hidsede for en Stund hans trætte
Sanser med Nyhedens Raffinement; men lidt efter lidt begyndte
den blege Skuffelse at spøge paa Baggrunden af hans Glæde, og,
naar Øjeblikkets Rus var forbi, satte den sig over for ham med
sine trætte Øjne stirrende ind i hans og spurgte: „Føler du dig
nu ogsaa forvandlet? Føler du dig renere, værdifuldere end før?
Har denne Kvinde gjort dig Livet rigere og skønnere at leve?"
Men han flygtede for Svaret ind til sit Arbejde eller ud til
Menneskenes Selskab.

Og hun? — Ja, Skuffelsens Tid oprandt ogsaa for hende.
Hun var kommen til ham med hele sin rige, opsparede Skat af
Kærtegn og hede Længsler, hun havde drømt sig en Mand
umættelig i sine Krav, utæmmelig i sin Brynde, — derfor havde hun
jo ventet og smægtet saa længe, derfor havde hun plejet sit
Legeme og skyet, hvad hun mente, kunde mishage ham. Og
hvordan var saa han, hun fik? — Som et sagte Vindsus var han
kommen, ikke som det Stormvejr af Lidenskab, hendes Drømme
havde lovet hende. Hvor han skulde have tvunget hende under
sin Mandsvilje, der tilbad han hende paa Knæ; hvor han skulde
have kvalt hende med sine Kys, der nøjedes han med at føre
hendes Haand ærbødig til sine Læber. Han skriftede hende med
Ruelse sin Fortids Synder, — hun tilgav ham dem gerne, blot
fordi de viste hende ham som den Mand, hun begærede. Han bad
hende om Tilgivelse for den Ret, han tog sig over hende, og det
skreg i hende: „Knus mig! Tilintetgør mig! Blot ikke denne
Hensynsfuldhed, som er værre end Mishandling!"

Og da han begyndte at trække sig tilbage, skræmmet af
hendes Kærligheds Fordringer, da anklagede hun i Fortvivlelse sig
selv som den, der ikke forstod at holde Ilden i ham vedlige, og
hun søgte i sine Tanker Raad hos de Kvinder, han før havde
kendt, og prøvede at forestille sig deres „ars amandi" for at
kunne byde nam Erstatning for det, hun mente, han savnede.

En skønne Dag traadte da Skuffelsen helt ind paa Livet af
den unge Mand og sagde ham uden Omsvøb den triste Sandhed:
„Dette her er jo kun det gamle om igen under en anden Form,
og du er ikke lykkeligere end før". Den unge Mand svarede kun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free