Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gyrithe Lemcke: Pygmalion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pygmalion
475
Det er ikke som Mandens Fjende og Konkurrent, at Kvinden
skal trænge sig ind paa hans tidligere Enemærker; det er som den,
der af sin bedste Vilje ønsker at blive ham, hvad Biblen kalder
en god Hjælp. Og det kan hun ikke blive, saa længe hun er en
Skabning af hans Attraa, et Ekko af hans Røst. For sin egen
Skyld, for sine Børns Skyld, maa Manden ville hende anderledes;
thi om han er aldrig saa uindskrænket Hersker over sit Gods, om
Kvinden er aldrig saa meget hans Ejendom, hans Slave, — hun
er dog halvt med ham om Børnene, og han kan ikke med sin
bedste Vilje hindre, at ogsaa hun sætter sit aandelige og legemlige
Stempel paa dem.
Derfor maa det ligge i Mandens Interesse, at hans Børns
Moder ejer de Egenskaber, som han kan ønske sig at genfinde hos
dem. Aarhundreders Blindhed paa dette Omraade har gjort ham
hans hidtidige Værdsættelse af Kvinden undskyldelig. Vor Tid, som
er bleven seende ogsaa paa dette Punkt, stiller det Krav til ham,
at han frivillig opgiver alle Pygmalionslysteme og søger sig den
Kvinde til Hustru, som kan sikre ham den rigeste Part i de
kommende Slægters evige Liv. Ikke saaledes at forstaa, at han skal
lade sig lede i sit Valg af koldsindig Beregning og tvinge sine
Sanser til Tavshed — Gud hjælpe det Afkom, som skylder et
lunkent Favntag sin Tilblivelse, — men Sanserne er ikke de Vilddyr,
som viljeslappe Mennesker ønsker at gøre dem til; hos den sunde
og harmoniske Mand bestaar der et saa nøje Slægtskab mellem
Sjæl og Sanser, at de til enhver Tid vil torie sammen. Ikke for
at Kvinden skal overse sit Kald som Hustru og Moder, men for at
hun skal fuldkommes dertil, bør Kvindespørgsmaalet løses nu og i
første Linie. Hvorledes hun skal kunne forlige de forskellige Krav,
som vil blive stillet til hende, kan det ikke paa dette Tidspunkt
nytte at fortabe sig i Gisninger over. Hovedspørgsmaalet er nu:
„Kan Forholdet blive, som det er?" Og alle Røster i Tiden
svarer: „Nej!"
Kvinden maa frigøres, ogsaa for at Manden kan blive frigjort.
Alt andet kommer bagefter.
Gang paa Gang har jeg mødt Pygmalion i mit Liv siden mit
første Møde med ham hin Sommeraften paa Søen.
Snart var han bleg og træt til Døden, som den unge Mand i
Baaden, — snart fuld af svidende Haan mod den ulykkelige Skab-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
