Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gyrithe Lemcke: Pygmalion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
Pygtnalion
ning, som ikke var sig nogen Skyld bevidst. Snart brugte han
Mejslen til at skabe sig andre Billeder, mens hun vred sine
Hænder i Sorg. Snart rettede han den i Harme mod sit Værk og slogr
hende sønder, for bagefter angerfuld at gøre forgæves Forsøg paa
at sætte hende sammen igen.
Og saa langtfra som Kvinde at vredes paa ham, følte jeg for
hver Gang min Medynk med ham vokse og ønskede kun at komme
ham til Hjælp. Thi det er den Overbevisning, hvori jeg er havnet
efter Aaringers Prøven og Vejen, at hvor meget saa Kvinden kan
have lidt under Fortidens Misbrug, er det for intet at regne imod,
hvad Manden har lidt, fordi han havde, hvad hun manglede: en
Sjæl, der kunde tage Skade.
At raade Bod herpaa bliver en af de Opgaver, som venter
Fremtidens Kvinde; men hun løser den kun, hvis hun, frigjort som
Skabning og stillet Ansigt til Ansigt med sin bevidste Sjæl, naa’r
til den Erkendelse, at hvor højt hun stiler, og hvor stort et Rum
hun omspænder i sin Flugt, — sin Fuldendelse naar hun dog kun
sammen med: „the twin soul, that halves her own".
Gyrithe Lehche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
