Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Gigas: H. C. Andersen illustreret i Udlandet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
H. G. Andersen illustreret i Udlandet
skæreren, og hans Bog slutter sig i saa Henseende som et smukt
Led til den Række Frembringelser af engelsk Træsnit, som Nationen
kan være stolt af og som Mesteren Linton, den udmærkede gamle
Xylograf, der begyndte sin Virksomhed i 1840’erne, især har givet
Stødet til. — Nu kommer imidlertid det Spørgsmaal: gør Gaskins
Tegninger Fyldest som Andersen-Illustrationer? og her maa man
rigtignok svare: nej, aldeles ikke. De to Bind indeholder vel ikke
hele A.s Eventyrdigning lige fra „Fyrtøjet* til „Tante Tandpine’,
men dog det allermeste af den, og en Del af „Billedbog uden
Billeder" er oven i Købet føjet til: Eventyrenes Række er ganske
vilkaarlig. Gennemillustreret er Bogen alligevel ikke: mange
Eventyr gaar han helt udenom, saa at de ikke har mindste Billede,
f. Eks. „Snedronningen" og „Nattergalen*, men saa dumper til
Gengæld to-tre Billeder til et og samme Eventyr klods oven paa
hinanden. Det er især hvor den danske Humor er fremtrædende i
Digtningen, at Gaskin helt siger Pas, thi han har aabenbart ikke Gnist
af Lune. „Hvordan læser den Mand dog sin Andersen?", kommer
man uvilkaarlig til at spørge, naar man ser de mærkværdige
billedlige Forklaringer, han ofle giver af sin Tekst. At han vil putte
det hele i en Stilperiodes Form (eller Uniform), er jo tydeligt nok;
men man kunde da ogsaa være munter og morsom i gamle Dage,
og noget af „Narrenschiff’s eller lignende Bøgers groteske Lystighed
kunde her have været paa sin Plads, — da man jo skal flyttes
til fjerne Tider og ikke maa have Lov til at blive tiltalt i A.s eget
Digtersprog. Af og til tvinger Emnet ganske vist Kunstneren til
at lade sine Figurer møde op i moderne Kostume, men man mærker
Stilens Snørliv derunder, og den naturlige Opfattelse af Digterens
Ord er lige saa fjern som naar Skikkelserne er trukne i
Renæssancedragt. Hvad skal man sige om den „Hyldemor", Gaskin
præsenterer (Fig. 2)! Hun ligner jo præcis en ældre engelsk Blaastrømpe, der
regelmæssig leverer Fortællinger til et eller andet Magazine. Og
den gamle Vægter og hans Kone i deres Søndagshygge (Fig. 1)!
Hvad selve den pensionerede Gadelygte betyder hos Andersen, det
aner Englænderen øjensynlig ikke: den Smule Haandlygte, han
lader Konen sysle med, har intet tilfælles med den bedagede
københavnske „Trannert", som mangfoldige Gange har set glade
hjemvandrende Studenters Aftenkommers, gammeldags Brandallarm med
Piber og Trommer og de allerhøjeste Herskabers Hjemkørsel fra
Teatret med Løbere og Fakler. Denne Vægter her og hans Hustru
maa høre til en eller anden puritansk Sekt, og hvis han virkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
