Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Cervantes og Don Quixote
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cervantes og Don Quijote
491
nosa, kom lian i Tjeneste hos den pavelige Legat Acquaviva og
forlod Spanien med ham i December 1568.
Et Aars Tid efter blev han Soldat i den spanske Hær i Italien
og kæmpede under Don Juan af Østrig ved Lepanto i 1571. Han
var da syg; men „han vilde hellere dø i Kamp for Gud og sin
Konge end gemme sig i Skjul og købe sin Sundhed ved saa fejg
en Handling". Han krævede den farligste Plads; den indbragte
ham to Saar i Brystet, og hans venstre Haand blev krøblet. Siden
var han med paa Don Juans Tog til Navarino, til Tunis og
Go-letta, og gjorde Tjeneste i Italien. Hans Krigerliv gav ham Ære
og Eventyr, men liden Lykke. Hans egen Erfaring høres gennem
Don Quijotes Tale om Soldatens elendige Liv: hvor han maa døje
Fattigdom, Sult og’ Kulde, hvor sjældent han i Slagene vinder
andet end Lemlæstelse paa Arm eller Ben, hvor skrigende et
Misforhold der er mellem de faa, Krigen bringer Løn, og de mange,
der falder. I 1575 tog Gervantes sin Afsked og drog hjemad med
skønne Anbefalinger fra Don Juan og Vicekongen paa Sicilien;
men de Papirer blev ham kun til Ugavn, da Skibet under Vejs
toges af Barbareskerne og han selv og hans Broder Rodrigo blev
Slaver i Algier.
Her var hans pinligste og mest heroiske Tid. Hans
Frihedstrang var brændende. „Friheden, Sancho", siger Don Quijote, „er
en af de kosteligste Gaver, Himlen har givet Menneskene; med
den kan ikke maale sig alle de Skatte, som Jorden rummer eller
Havet dølger; for Friheden som for Æren kan og bør man vove
sit Liv; og omvendt er Fangenskab det største Onde, som kan
ramme Menneskene." Gervantes vovede sit Liv Gang paa Gang i
eventyrlige Forsøg paa at vinde Friheden for sig og andre kristne
Fanger. Med Selvfølelse nævner han i „Fangens Fortælling", at i
Algier „havde en spansk Soldat, der hed noget med Saavedra,
gjort Ting, som vil blive i hine Folks Minde i mange Aar, og alt
for at vinde Friheden". Men trods al hans Forvovenhed og
Sindrighed glippede Flugtforsøgene ved Uheld eller Forræderi, og
Gervantes, der tog Skylden paa sig, vilde rimeligvis være bleven
spiddet, hvis ikke Pashaen havde faaet noget tilovers for ham og
mod sin Vane skaanede ham.
Hjemme i Spanien stræbte Forældrene at skaffe Løsepenge til
Sønnen. Faderen søgte Regeringen om Hjælp dertil, men fik
ingen; saa kom Moderen, der for at virke bedre kaldte sig Enke.
Det var en lille Løgn (Faderen døde 1585), men den hjalp. Med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
