Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Cervantes og Don Quixote
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
Cervantes og Don Quijote 494
i tropiske Skove; Træet, de snor sig om, kvæles, men de staar
stadig frodig med Løv og Blomster. „Don Quijote" dræbte
Ridderromanen. Ingen læser mere den tykke Bog om den ædle og stærke
Prins af Wales, Amadis de Gaula, Ridderskabets Spejl, der fartede
rundt i store Eventyr og Kampe, den altid uovervindelige Kriger,
som huggede Fjender ned i Tusindtal, fældede Jætter og
Jættekvinder ja endog dræbte det frygtelige og fæle Udyr, kaldet „Drage",
stadig sejrrig trods Misundernes og Troldmanden Arcalaus’ onde
Anslag. Amadis, Retfærdighedens Vogter, der stod forfulgte Damer
bi og værnede dem, der led Uret, den høviske og meget dydige
Ridder, som tjente sin Hjertens Dame, Oriana, Kong Lisuartes
Datter af Engelland, lydig og ydmygelig i al sin Færd, gjorde sig
til Eneboer med Graad og Klage, da hun fortørnedes paa ham,
elskede hende trofast og varmt (saa hun, med en Vending fra
„Don Quijote" blev lige saa god Mø som Moderen, der fødte
hende), og omsider vandt hende til Viv, da han havde slaaet
hendes Fader i et forskrækkeligt Slag, hvor hele Europas Hære
mødtes, — denne herlige Helt er nu ganske stendød.
Men engang var „Amadis" et af Skovens fejreste Træer.
Fra 1508 kom der over en Snes Udgaver af Romanen i det 16de
Aarhundrede, og de slugtes af høje og låve. Og omkring den skød
der en rig Vækst af Efterligninger op, Lisuarte de Grecia, Don
Florisel de Niquea, Palmerin de Inglaterra, Felixmarte de Hircania,
og hvad alle de Bøger hed, som maatte paa Baalet fra Don
Qui-jotes Bibliotek. Jo flere der kom, des vildere blev Eventyrene,
Kæmperne blev større, Trolddommen stærkere, Uhyrene
forfærdeligere; Ridderne dukkede ned i brændende Søer eller fløj i et Nu
til fjerne Fabellande.
For os er alt dette rent barnagtige og øre Overdrivelser.
Dengang havde disse Bøger, især „Amadis", andet Værd. De formede
et Idealbillede af høvisk Bidderlighed og Mandsdyd. Og de var
nær i Slægt med Spaniernes egen Trang til Daad og Eventyr.
Der, i Folkets Stortid, syntes Vejen ikke saa lang mellem de spanske
Bedrifter i Amerika og Amadis’ Heltegerninger. Spaniernes hede
Langfartsdrømme, deres Haab om at vinde Alverden, fandt
Sangbund i Ridderromanerne.
„Don Quijote" er Dagen efter Drømmen, en eftertrykkelig
Vækker til Virkelighedens faste Skranker. Denne brave Herre fra
la Mancha, der med Hovedet i Eventyrets Taage rider ud paa sin
Rocinante for som en ægte farende Ridder at hjælpe Enker, værne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
