- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
498

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Cervantes og Don Quixote

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

498

Cervantes og Don Quijote 498

Men de to Typer er derhos levendegjorte med den frodigste
Fantasi og den skalkagtigste Opfindsomhed, de har faaet Runding
og Afskygning, og der er ægte Natur i dem under alle
Overdrivelserne.

Don Quijote synes straks en ren Karikatur, som han kommer
der, høj, tynd og stivbenet i en gammel Rustning med en
Suppeterrin af en Barberskaal paa Hovedet; det bedrøvelige Ansigt
rynket og gult med indfaldne Kinder, krum Næse og langt sort,
hængende Overskæg. Hans Galskab er utvivlsom, fra han paa sit
første Udridt tager en fedtet Krovært for en højbaaren Ridder og
utvetydige Fruentimmer for ædle Jomfruer, og indtil han omsider
slagen maa vende hjem og fabler om at føre et Hyrdeliv. Han
er en latterlig Daare i sin rolige Indbildskhed. Det er en Selvfølge,
at han maa blive Kejser engang; han tvivler ikke paa sin
uovervindelige Arms Styrke, trods de mange Knubs og Stød, Verden
giver ham. En farende Ridder bør eje alle Dyder, Videnskaber og
Færdigheder, fortæller han, og naturligvis har han dem selv; hvis
han havde Stunder, var der ikke den Ting, han ikke kunde låve,
og ikke den Mærkværdighed, som ikke skulde udgaa af hans
Hænder (især Fuglebure og Tandstikkere).

Men det er kun den ene Side af ham. Han er ikke bare til
at ynke eller le ad. Han er ingen ren Skrælling; han døjer ondt
uden at kny; slaas han ned, er han hurtig paa Benene igen; i
Grunden er han forbavsende sejg. Blot han havde
Virkelighedssans, vilde han være en Ridder uden Frygt og Dadel. Han er
modig som en Paladin og uden Pral. Haarene rejser sig nok paa
hans Hoved, da han om Natten ser det uhyggelige Ligtog; men
han gaar løs paa det alligevel; det kan kippe i ham, da han hører
Larmen af Stampemøllerne, der altererede Sancho saa stærkt, eller
da Raaen paa Galejen fires ned med stort Rabalder, men han
holder sig stiv endda. Han er kæk paa Vildsvinejagten. Hans
Stræben efter at være en ægte Riddersmand bunder i en virkelig
Idealitet. Uden for Romanforryktheden er han ogsaa fornuftig nok;
Folk, der hører ham tale om andre Ting, undres over hans
Indsigt og Visdom. Han har en Del Kundskaber og klassisk Læsning.
Hans Væsen er vindende og høvisk; hans Artighed er nok farvet
af Bøger og lidt opstyltet, især da han kommer i fint Selskab hos
Hertugen; men hans Dannelse er ægte og indenfra1. Han er om-

1 Jfr. Thaokeray’s Oberst Newcome, der er en Ætling af Don Quijote.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free