Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Cervantes og Don Quixote
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500
Cervantes og Don Quijote 500
ning Madåsima i „Amadi’s" ved at mene, at hun var for gode
Venner med Mester Elisabad, eller da Gedehyrden lader et Ord
falde om, at Don Quijote nok har tomme Stuer i sit Hoved.
Der er ogsaa Samspil og Overgange mellem de to Sider i hans
Væsen. Hans Tro paa alt det Hjernespind, han gøgler sig ind i,
er ikke helt sikker; der lurer en lille Tvivl bagved, til han gøres
tryg af Gækkeriet hos Hertugen. Hans dumdristige Heltemod kan
parres med en vis praktisk Forsigtighed; han smør klogelig Haser
for Æselskæmpernes Stenregn og trøster sig og Sancho med, at
„den flygter ikke, som trækker sig tilbage". Da han falder i
Røvernes Hænder, er han ogsaa helt spag; han nøjes med at holde
moralske Prækener for dem. Men over for Troldmænd og Uhyrer
viger han ikke en Tomme. Der er Fornuftighed i hans Galskab.
Han er et Stykke af en Logiker. Sancho finder en mistænkelig
Lighed mellem Hertugens Hushovmester og den smerterige
Grevinde Trifaldi, der var kommen fra fjerne Lande for at søge Hjælp
hos Don Quijote; men han afviser denne Mistanke: „der er ingen
Grund til, at Fanden skal hente dig, Sancho, fordi den smerteriges
Ansigt er Hushovmesterens; derfor er Hushovmesteren ikke den
smerterige, thi det vilde rumme en meget stor Modsigelse". Han
har et udmærket Middel til at faa Sammenhæng mellem de to
Verdener, han lever i: det er de Troldmænd, som forfølger ham.
De er altid ved Haanden til at fylde Hullerne i Tilværelsen
ligesom Guddommen i Filosofien; og det ene Trolier i gaar i Borgen
for det andet. Da den overvundne Spejlridder viser sig at være
Vennen Carrasco, kan Don Quijote kun forklare det ved, at
Troldmanden har givet ham Garrascos Ansigt, for at Sejrherren skal
skaane ham. Til Bevis derfor kan Sancho jo blot mindes, at „det
ikke er to Dage siden, du saa’ den uforlignelige Dulcinea i hele
hendes Skønhed, hvor jeg kun saa’ en skiden Bondepige med
rindende Øjne og stinkende Aande". Beviset er ikke saa slaaende
for Sancho, der selv er Mester for Dulcineas Forhekselse, men det
aner hans Herre ikke. — Han støtter ogsaa sin Eventyrverden paa
Autoriteter. Hvorfor skulde der ikke have været Kæmper til som
Morgante, naar den ufejlbare hellige Skrift viser, at der var, — se
Goliat! Ridderfortællingerne er historisk Sandhed. Hvem kan nægte,
at Historien om Peder og den skønne Magelone er sandfærdig,
naar man endnu i det kongelige Tøjhus kan se det Søm, hvormed
han styrede sin Træhest gennem Luften-, og det er lidt større end
en Vognstang? Der var da heller ikke dengang saa lang Vej mel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
