Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Cervantes og Don Quixote
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cervantes og Don Quijote
503
ukuelige Lystighed, der har gjort Bogen til et af Verdens
fornøjeligste Værker.
Der er en kendt og troværdig Historie om Filip III, som fra
sit Slot saa’ en Student, der morede sig ustyrlig over en Bog:
„Den Student er enten gal,* sagde Kongen, „eller ogsaa læser han
„DonQuijote1"; hvilket han gjorde. Det unge Menneske har sagtens
lét ad Don Quijotes og Sanchos barokke Bedrifter og Hændelser.
Det er dem, man først morer sig over, naar man læser Bogen i
sin grønne Ungdom: Kampen med Vinsækkene eller Kvæghjordene,
Sejladsen i den forheksede Jolle, Ridtet paa Clavileno, eller
Sanchos Slagsmaal med Maritornes, hans Himmelspræt i Kroen og
paa Galejen eller al den anden Hurlumhej. Der er ogsaa lystige
Løjer heri, men de kan blive vel kraftige. Personerne i Bogen,
der driver Gøgl med Don Quijote, saaledes Hertugen og hans Folk,
morer sig undertiden mere derover end vi gør; deres Spas er lidt
for haardhændet efter vor Smag og tit ved at blive raa. Som
Cervantes selv siger: no son burlas las que duelen, Spøg, som gør
ondt, er ikke Spøg. Det er ikke dette horse-play, der gør Cervantes
til den store Humorist. Hans Lystighed er væsentlig Humor, ikke
saa meget Vid. Viddet ligger i Tanken og somme Tider i Ordet;
Humor er Snurrighed i Kød og Blod; det kan være Taabeligheder,
men de gør en Person løjerlig og levende, og de bæres af
menneskelig Sympati. Spanierne har haft stærk Sans for Humor, og
Lystigheden i deres humoristiske Værker føles endnu ægte og
livfuldt. Men den faar os hyppig straks til at studse. De kan finde
den i Væsener, som blot skulde synes frastødende eller ynkværdige,
som vanskabte eller vanvittige. Man ser det af Velazques’ Billeder
af Dverge eller Særlinge. Det underlige og afstikkende morede
Folk, og man tog paa saadanne Personer med lige saa haarde
Nerver som Børn har, naar de løber efter en fuld Mand eller en
sindssyg Kvinde. Men der var tillige en hel Del broderlig
Medfølelse i Morskaben. Cervantes har denne spanske Humor. Han
fornøjer sig over det umanerlig hæslige Elskerpar, som Guvernøren
Sancho skal hjælpe til Ægteskab, og han tegner flere Gange gale.
Licentiaten i Novellerne, der bilder sig ind, han er af Glas, er dog
snarere en Snor til at hænge satiriske Vidord paa end en
Skikkelse af Kød og Blod. Men i „Don Quijote’ har han levendegjort
nogle vanvittige fortræffelig: Der er ham fra Sevilla, der løb rundt
med et Rør, og naar han havde fanget en Hund, ståk han det i
Bagenden paa den og blæste den op, til den blev rund som en
34*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
