Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Cervantes og Don Quixote
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504
Cervantes og Don Quijote 504
Bolt; saa „gav han den et Par Smæk paa Bugen og lod den
løbe, mens han sagde til de omstaaende: »Tror Deherrer nu, det
er saa lel en Sag at puste en Hund op?" (Pensarån vuesas
mereedes ahora que es poco trabajo hinchar un perro). Der er den gale
fra Cordoba, som ogsaa var efter Hundene, og Licentiaten, som
bildte sig ind, han var Neptun. Selve Don Quijote og til Dels Sancho
hører jo ogsaa til det samme Broderskab. De er udførte med lige
saa livlige Farver som de andre, og lige saa karakteristisk tegnede,
men de ere finere gjort, baarne af en dybere Sympati, og
Dobbeltheden i Figurerne gør dem langt rigere. I Redegørelsen for
dem naar Cervantes’ Humor højest og særlig i Samtalerne mellem
dem indbyrdes eller med Bogens andre Personer. Man ler ikke
ad dem som Studenten i Madrid, man morer sig ganske stille og
indvendig og bliver aldrig træt af den Nydelse, de volder; man
lever sig fortrolig med dem, og det er fornøjelige Venner, man
skilles fra, naar Bogen er ude. Der er saadan en Opfindsomhed
og Mangfoldighed i Lystigheden: Parodi og Satire og Overdrivelser,
Sanchos Omsvøbsfortællinger, hans Ordsprog og Fejlsnak og pudsige
Talemaader („Enhver er som Gud har gjort ham og mange Gange
værre"), de folkelige Vittigheder og Historier, Billederne af de to
æselskrigende Dommere eller af Dona Rodriguez’ høflige Mand, Don
Quijotes Snurrigheder og statelige Sindrighed, Pagens Besøg hos
Teresa Panza og hendes Brev med Smaabyens naturtro og
fornøjelige Skumlerier. Jo simplere og virkelighedsnærmere
Fortællingen bliver, des finere bliver Humoren og des mere fortryller den.
Den naar sikkert højest i 2den Del, der især i første Halvdel
er skrevet med rolig Mag og i ypperlig Stemning. Her i 2den Del
faar Cervantes desuden et godt komisk Virkemiddel, idet han lader
Don Quijote træffe Personer, som kender ham, fordi de har læst
lste Del. Det giver et morsomt Virkelighedsskær, et Spil mellem
Oplevelse og Beretning, foruden at det hjælper til at bringe Don
Quijote ind i nye Eventyr og Forhold. Paa lignende Maade bruger
Cervantes den falske 2den Del, som én, der kaldte sig Avellaneda
fra Tordesillas, udgav 1614. Cervantes var da langt henne i sin
2den Del og blev meget fortrydelig over denne Snylter. Fra Kap. 59
kaster han sig over ham og haaner og flænger ham hvert Øjeblik1,
sender ham ned i Helvede og giver ham det sidste Spark i Don
1 Somme Tider med Urette, som naar han beskylder Avellaneda for at have
givet Madam Sancho et galt Navn; det er Cervantes selv, der løber surr i det
og kalder hende paa 3—t forskellige Maader.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
