Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Walleen: Digte - Ved Vandfaldet - Aske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE
VED VANDFALDET
Tænk, om de hvide, vilde Vande tog mig
og gemte mig for Verdens mange Øjne
og skærmed mig mod Livets lumpne Løgne
og Livets lyse Lyst, som blot bedrog mig.
Mon det var Fred? — Fra Dybet af mit Indre
der stiger Brus af mine Minders Vande,
der klinger Raab fra Haabets fjerne Strande,
hvor alle fagre Drømmes Stjerner tindre. —
End venter graadtung Gæld, forvoldt og arvet,
den gamle Kamp, som ængstede og drog mig,
et vildsomt Liv af Blod og Roser farvet–
tænk, om de hvide, vilde Vande tog mig!
ASKE
Ak, vort Hjertes hede Lavastrømme!–
Askeregnen falder tavs og tæt,
dræber lyse Smil og unge Drømme,
sletter hver en Taare, vi har grædt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
