Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Pingel: Endnu nogle politiske Betragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
519 Endnu nogle politiske Betragtninger
sig, hvorledes skulde saa de tre Folk tænke paa at enes i en
Forbindelse, hvor modstridende Interesser vilde have saa meget
hyppigere Lejlighed til at tørne sammen, og hvor Knuderne paa de
mellemrigske Traade vilde stramme sig endnu haardere? Man vil
sige, at den skandinaviske Tanke allerede gentagne Gange har vist
sig upraktisk, og at det derfor ikke er Umagen værdt at blive ved
at eksperimentere med den. Til en saadan Indvending vilde jeg
svare, at alle store Fremskridt i Folkenes Historie har fordret
store Anstrengelser og gentagne forgæves Forsøg, inden det langt
om længe lykkedes at føre dem helt og fuldt ud i Virkeligheden.
Saaledes ogsaa med den skandinaviske Idé. Da den efter
Aar-hundreders Hvile ved Studentertoget 1843 brød frem som et
straalende Meteor, forkyndt af Ploug udenfor Kalmars graanende og
smuldrende Slot og paa Tinghøjen ved Upsala, blændede og
elektriserede den de nordiske Folk og gav dem den opløftende
Forestilling af at overvære en ny og bedre Tids Fødsel. Den sejrede
gammelt Nag og Nid og Smaalighed bort og aandede
levendegørende paa talløse slumrende Spirer. Praktisk skabte den et
Rygstød for vor hele nationale Defensivpolitik og kaldte baade fra
Norge og Sverrig unge Mænd til Danmark, som med deres Blod
beseglede deres Tro paa Nordens Enhed. Men det slesvig-holstenske
Spørgsmaals Aarhundreder gamle Forvikling var ikke prøvet i sit
inderste Væsen, og poetiske Billeder af Thyras Vold og Nordens
urgamle Grænse ved Ejderen og Slien, skjulte over en Uret, som
ikke blev til Ret, fordi det stammebeslægtede Folk mod Syd selv
optraadte med en lignende Uretfærdighed og gjorde den mange
Gange tungere og bitrere ved at iklæde den al den Haan, som en
stor og mægtig Nation er i Stand til at byde den langt mindre og
svagere. Med andre Ord: Skandinavernes Grænse mod
Sydgermanerne skar i Virkeligheden tværs over Slesvig, og et ægte
skandinavisk Forbund kunde ikke bygges mellem Sverrig-Norge og et i
Helstatsvrøvl og ejderdansk Unatur nedsunket Danmark, og efter
det Blændværk af en stor Sejr, som Freden i 1850 frembød, maatte
der følge et 1864, hvor alt syntes at skulle styrte sammen for os.
Men Danmark rejste sig dog efter det tilsyneladende knusende
Nederlag og den skandinaviske Idé har i de forløbne 40 Aar til
Held for de tre Nationer ustandseligt arbejdet sig fremad paa alle
Kulturens Omraader undtagen netop det politiske. Ogsaa dens
Søsteridé Pangermanismen har bragt Nordens Folk meget
nærmere til Sydgermanerne i Tyskland og Vestgermanerne i Stor-
35*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
