- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
520

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Pingel: Endnu nogle politiske Betragtninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

520

Endnu nogle politiske Betragtninger

britanien, Amerika og de mange andre oversøiske Lande, hvor vor
Stamme udbreder Frihed og Civilisation.

Men skulde saa den Unionens Opløsning, der i de sidste Dage
med saa overraskende Hurtighed har udviklet sig mellem Norge og
Sverrig, virkelig betegne et Nederlag for selve den skandinaviske
Idé? Skulde virkelig den Individualismens Splittelse, der er en lang
Frihedsperiodes nødvendige Følge, have angrebet den store
samlende Tanke, der lyser over Norden og vinker de tre Nationer
sammen til at danne en snevrere Enhed indenfor den mægtige
fælles-germaniske Hærskare? Jeg kan for mit Vedkommende ikke tro
andet, end at Tegnene netop skal tydes i modsat Retning. Jeg troer,
at den ufuldkomne Maade, hvorpaa Halvøens to Folk, trods
Ejds-voldsmændenes Klogskab og Fasthed og trods Carl Johans
stats-mandsmæssige Maadehold blev knyttede til hinanden i 1814, paa
mange Maader har hæmmet og besværliggjort Samarbejdet imellem
dem og forspildt en Del af de Frugter, som en lettere og friere
modus vivendi vilde have bragt til Veje. Den Forfatning, som
grundlagdes paa Ejdsvold, var sikkert et uhyre Fremskridt fra
Oldenborgernes faderlige Misregimente; men den fulde Ligestilling var
dog ikke opnaaet, og det er let at forstaa, at en ung
fremadstræbende Nation var ikke lidet ømtaalig paa ethvert Punkt, hvor
Jævnbyrdsforholdet enten var eller syntes at være kompromitteret.
Paa den anden Side er det ogsaa overmaade forstaaelige at et
gammelt og berømmeligt Folk som det svenske med Minder som
Leipzig og Narva, med fæstnede Former og Traditioner, med et
større Land og en mer end dobbelt saa stor Befolkning, med en
indflydelsesrig, national og fint dannet Adel, med Kongehuset
boende i sin Midte har følt en naturlig Trang til at optræde som
den ældre Broder og som Unionens naturlige Repræsentant
overfor Udlandet. At der virkelig har været en udbredt Misfornøjelse
i Norge, derom har vi jo fuldgyldigt Vidnesbyrd i den
Enstemmighed, hvormed Stortinget har vedtaget Unionens Opløsning og den
Enthusiasme, hvormed alle Partier og Stænder i Norge har hilset
Forandringen. Ved en saadan Lejlighed kan det ikke være andet
end, at der fra begge Sider og maaske navnlig fra dens, der
sprænger den hidtil bestaaende Form for Samlivet, falder Yttringer,
der maa skurre i den anden Parts Øren. Denne Jubel over at
være bleven fri for et snærende Baand, over at have taget Afsked
med langsommelig og resultatløs Vrøvlen frem og tilbage bør ikke
opfattes som Fornærmelser, ikke gemmes som et bittert Minde,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0524.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free