- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
521

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Pingel: Endnu nogle politiske Betragtninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

521 Endnu nogle politiske Betragtninger



men have Lov til at klinge hen i Luften som Udbrud af en kæk
og frejdig Natur, der strækker sine Lemmer efter en langvarig
tvungen og unaturlig Stilling. Den, der troer, at Skandinavismen
er Nordens Livssag, vil ikke lade sig forknytte ved, at to Folk,
som har fælles Afstamning, beslægtede Livsbetingelser, beslægtede
Fremtidsformaal, samme Forhaabninger, samme Farer, i
Mindelighed løser en Form for deres Forbindelse, som ikke længere har
vist sig tidsvarende. De skal nok om ikke lang Tid trods
overfladiske Splittelsestegn finde hinanden igen og finde sig en bedre
og rummeligere Samlivets og Samarbejdets Form, i hvilken der
ogsaa vil være Plads for den tredje hidtil savnede Deltager.

Blandt de Tanker, hvormed Nutidens Mennesker i de mere
oplyste Stater ivrigst beskæftiger sig, er Krigens Værdsættelse en af
de mest udbredte. I Modsætning til den Forkærlighed, som man
i ældre Tid nærede for Krigens Bedrifter og Valpladsernes blodige
Laurbær, er man jo nu tilbøjelig til at give Prisen til Fredens stille
og opbyggende Arbejde, og man er jo gaaet saa vidt, at mange i
Krigen kun ser en Levning af Fortidens Barbari, som jo før jo
hellere bør forsvinde fra den civiliserede Menneskeheds Liv.
Naturligvis er man her inde paa en rigtig Tankegang, men Uklarhed
og Overdrivelse har selvfølgelig ogsaa her som overalt anstiftet sine
Ulykker, og før det en Gang lykkes at luge Klinten bort, vil den
gode Sæd ikke kunne indhøstes og bringes i Lade. Man troer
f. Eks., at alle Krige kan skæres over én Kam, og at de alle er
lige fordømmelige, fordi de alle udgyde menneskeligt Blod og
tilintetgør den menneskelige Flids Arbejde. En uhildet Betragtning
af Historien viser jo dog, at foruden de af uretfærdige og
skændige eller smaa og frivole Aarsager opstaaende Krige, som
naturligvis ubetinget maa fordømmes, har der været ført andre, hvor et
længe ophobet Gæringsstof omsider efter uendeligt forgæves
Arbejde paa at komme til Rette om et eller andet væsentligt Forhold,
er brudt frem med Orkanens Voldsomhed i Form af en Krig, der
efter at have raset sin Tid atter er trukket bort og foruden sine
Ødelæggelser har efterladt Klarhed, Ligevægt og rige Muligheder
for fornyet fredeligt Arbejde. Dernæst glemmer man, at den Krig,
der, fra den ene Side sét, maaske er en infam Røverkrig, fra den
anden Side bliver en ædel Forsvarskrig, ja maaske bliver
Udgangspunktet for den uretfærdig angrebne Parts mægtige Opgang og
maaske endog det afgørende Vendepunkt i dette Folks Liv.
Smukkere Eksempel end det, vi nu har oplevet i det yderste Østen, kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free