Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Norges Uafhængighedserklæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Uafhængighedserklæring
527
gives der andre?), som nu ramler sammen i det hellige Rusland.
Ingen har vel kunnet sige sig fri for en dyb Medfølelse med den
Flaade, der sendtes ud som Landets sidste Haab paa den
vildsomme Jordomsejling, velsignet af Poper og eskorteret af
Sejrsba-suner, men med al Musjikdumhed og Musjikuvidenhed og fortvivlet
Frygt for Havet og Krigen og de gule Ansigler inden Bords —
jaget ud i Undergang efter „det vidunderlige", som man paa
højeste Steder ikke vilde eller turde opgive at tro paa . . . Alligevel!
der er jo ingen Tvivl om, at det at Rusland nu maa neje sig og
at Zarisme og Popedømme har faaet et Grundskud, — at det er
en uhyre Sejr for Menneskelighed, Retfærdighed og alle Livets gode
Genier; og lige saa vist er det, at naar Moral og Intelligens nu
der ovre i Østasien har vist sig at veje saa væsentlig til i det, der
efter Fredskatekismen kun er en Massernes og Maskinernes rent
fysiske Styrkeprøve, — saa indeholder dette et styrkende „Sursum
Corda!" til alle dem, der nødig vil bøje Knæ for den
Talmajestætens, Guldkalvens og Bøssepibens Treenighed, der nu til Dags
behersker Jorden.
Og nu dumper en skøn Junidag ned til os Telegrammet om,
at Norge har sagt sin Konge op, sagt Unionen op, erklæret sig
fuldmyndigt og tillagt sig Ret til paa egen Haand at raade over
Nutid og Fremtid. Det er ikke muligt at lukke Øjnene for, at der er
en vis Sammenhæng mellem Mukdensejren og den russiske Armadas
Ødelæggelse og saa denne koldsindigt kortfattede Stortingsbeslutning.
Var det ikke værre med den Iskolos, der stod og skyggede for
Solen og pustede Kulde over alle Fremtidsspirer i Europa, end at
„den opgaaende Sol" saa let kunde smelte den sønder og
sammen, — hvorfor skulde det saa ikke gaa an endelig en Gang at
faa et kedeligt gammelt Traktatpapir kastet paa Ilden og skaffe
sig baade egne Konsuler og egen Konge med paa Købet? Der er
atter til at aande i Europa og gerere sig lidt, som man vil. Og
det første Lettelsens Aandedrag, den første Retten paa Lemmerne
var det, man nu fornam fra Norge. Naar høres det næste? og
hvorfra? Det begynder nok allerede at gære nede i Ungarn.
Den, der her drister sig til at snakke med om Politik, er en
Lægmand, — en „gesinnungslos" Æstetiker og upraktisk Moralist. Men det
er ogsaa kun Lægmænds Indtryk her i Danmark af, hvad der er sket
i Norge, som skal søges udtrykt i et Par Ord. Det er jo netop
det første glædelige ved den hele Affære, at man har set begge de
to Lande søge frem med deres Mellemværende for den europæiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
