- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
528

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Norges Uafhængighedserklæring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

528

Norges Uafhængighedserklæring 528

— ikke Fyrste- eller Statskongres, men — den europæiske
borgerlige Opinions Domstol og plædere deres Sag — ikke gennem
Gesandters Noter til Kabinetterne, men ved deres mest europæisk
kendte Mænd og i Avisartikler, adresserede til de andre Landes
dannede Almenhed. Paa en meget mere officiel Maade end det
tidligere er sket ved lignende Lejlighed, f. Eks. ved vort
slesvigholstenske Anliggende, er der herved fra begge Parter afgivet en
Anerkendelse — ikke af fremmede Staters Ret til politisk Indblanding,
men af de andre europæiske Folks Ret til at faa Besked og dømme
med om Mellemværendet.

Det er imidlertid, naar man læser Fridtjof Nansens
mønsterværdigt rolige og nøgterne Indlæg, paafaldende, hvor lidt man fra
Norges Side har gjort sig klart, at den offentlige Mening i
Udlandet kun i ringe Grad interesserer sig for — eller i sin Dom lader
sig anfægte af — Kielertraktater og Mosskonventioner fra 1814.
Det forfriskende er just at fornemme, hvor helt rent Bord den
offentlige Opinion uvilkaarlig gør for alle gamle Papirssager og
alle Juristers og Historikeres paa dem byggede Argumentationer

— fejer det alt bort som Sagen saa temmelig uvedkommende. Naar
man holder med Norge i denne Sag, er det ikke, fordi man er
saa sikker paa, at Landet ikke er kommet noget paa tværs af eller
i alt Fald udenfor Konventions og Rigsakts Ord og
Forudsætninger. Men man er tydelig nok — og det er et meget
bemærkelsesværdigt Fremskridt i politisk Modenhed — kommen langt bort fra
den Tro, at hvad et Folk har Ret til eller ikke Bet til, skal kunne
dikteres det af hundredaarigt gamle Arkivalia, hvor mange Segl
de saa er behængt med, hvor hellige Forsikringer og ævig
forbindende Løfter de saa indeholder. At Bjørnsons og Sverdrups og
Nansens Folk i Aaret 1905 skal være bundet ved, hvad en Motzfeldt
og en Falsen eller, hvad de hed. skrev sammen i 1814 og 1815, det er
der ikke mange, som for Alvor vil holde paa. Salig Krieger med
sine opgravede antislesvigholstenske Aktstykker og salig Hall med
sine juridisk-historiske Noter om Kronens Ret til Slesvig vilde
sagtens ogsaa nu til Dags være blevne hørte af Europa med endnu
en Grad mindre Andagt end i sin Tid.

Troen paa Konstitutioner og Traktater og Programmer — paa
at en lille Samling Mænd ved at forfatte en Række Paragraffer og
skrive deres Navne under kan engagere et Folks Fremtid i al
Evighed — det er vel overhovedet en Tro, som det 19de Aarh.
har taget med sig i sin Grav. Kan det enkelte Menneske ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free