- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
533

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Norges Uafhængighedserklæring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Norges Uafhængighedserklæring

533

sen og Rigsdagen sagtens vil vække, maa snart lægge sig for
Kendsgerningernes Logik. Lofotensbanen vil ikke komme til at befordre
Tropper fra begge Sider af Kølen op til Grænsen, Wermlændinge
og Gudbrandsdøler vil ikke komme til at skyde paa hinanden oppe
i Bjergpasserne, og de svenske Panserskibe kommer ikke til at
løbe rundt om Norge og skyde Træbyerne langs Kysten i Brand.
Saa langt maa vi være naaet. Tversover den nyslaaede Revne saa
man derimod de norske Arbejdere sende Subsidier over til de
svenske Arbejderes Lock-out-Kamp; hvilket var noget ganske andet
end „ Apellen til Vaabnene."

Det maa nødvendig sætte ondt Blod i Sverig, at man i Danmark
anstiller den Slags Betragtninger, som her er gjort gældende. I
mange Danskes Partitagen for Norge dølger sig vel ogsaa — det
vil jeg gærne tro — noget af det dumme Nag og den smaalige
Misundelse mod de Svenske, som Børnene indsuger paa
Skolebænken, naar de paa Kortet ser, hvor meget større Broderlandet
er, og i Historien lærer om alle de Gange, de Svenske har banket os
af. At det lille, demokratiske Danmark uvilkaarlig holder med den
mindre Ståt mod den større og overlegne, holder med Folket mod
Kongemagten, det er ogsaa mer end naturligt. Og endelig maa
én Ting jo ikke glemmes. At vi er glade over, at det norske Folk
har vidst at sætte sin Vilje igennem, betyder kun en ubetinget
Hævdelse af et Folks Selvbestemmelsesret. Man kan ved Siden
heraf meget godt synes, at den norske Separatisme er smaalig og
sneversindet, og at hele den moderne Nationalisme kun er en
sørgelig Stansning i Nationernes naturlige Sammensmeltning. Men selv
en saadan Betragtning kan ikke mistrøstes ved det skete. De der har
mest Hjertelag for hele Norden, — det er i Virkeligheden ogsaa
dem, der har hilst Bruddet med størst Tilfredshed. Paa alle
Omraader har det jo vist sig, at dette fjendtlige Broderskab var den
stadige Hindring for, at de tre Folk virkelig kunde arbejde sig
sammen og leve sig sammen til en Enhed. Ved parlamentariske
saa vel som videnskabelige Møder, naar det gælder om at låve
fælles nordisk Lovbog, som naar det gælder økonomisk Samarbejde,
— overalt har vi Danske faaet dette at mærke. Denne »frivillige"
Forening, som var bygget paa Krigens Grund som Surrogat for en
Anneksion, har betydet en Forhaling for lange Tider af den
nordiske Union, der maa komme ligesaa godt som de tyske Staters
kom; at den gik i Stykker, betyder ikke en Fiasko for denne
Unionstanke, men kan og bør blive et Skridt mod dens Virkeliggørelse.

Tilskueren 1906 30

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free