- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
540

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Adolph Menzel. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

540

Adolph Menzel

moraliserende, altid kritiserende, — i Stedet for blot at give sig
hen i selve den Opgave at male eller tegne.

Mindst føles dog denne Skavank ved hans Kunst i hans
Illustrationer til Frederik den Stores Historie. Her gjaldt det jo netop
om at fortælle og om at gøre Fortællingen levende og troværdig
ved alle den Slags Smaatræk ud af Livet, hvori Menzel ret var
Mester. Der staar meget mere skrevet i disse Illustrationer end i
selve den Tekst, de illustrerer. Tag blandt Interiørerne f. Eks.
det, hvor Kongen studerer i sit Arbejdsværelse, eller det, hvor
Voltaire er Gæst ved hans Bord, eller det, hvor han taler den
forurettede Møllers Sag og truer de utro Dommere, eller det, hvor
han som Olding stavrer ved sin Stok gennem sit Billedgalleri i
Sanssouci, eller endelig det, hvor han udaander i sin
Kammertjeners Arme: saa intimt er i disse Optrin inden Døre alting
overrasket og taget paa Kornet, at det er, som kigede man igennem
et Nøglehul ind til det. Endmere beundringsværdigt — fordi
Lokaliteterne dér er lutter fri Fantasi — er maaske endda de Billeder,
som fremstiller Feltlivet. De bedste af dem er som oplevede og
prentede paa Stedet. Hvilken Tugt i Geledderne, naar
Grenade-rerne præsenterer, hvilken Flugt i Geledderne, naar Infanteriet
stormer, hvilken Ild og Energi i selve den gamle Fritz, den
mindste og modigste af alle! Menzel udstiller ham ikke gerne
til Beskuelse i Billedernes Forgrund; hellere lader han hans
kendte Silhuet med den lidt skæve Holdning komme til Syne paa
de fjærnere Planer. Men netop fordi hans Betydning paa denne
Maade ikke bliver givet En ind med Skeer, sætter hans Skikkelse
Fantasien i Bevægelse. Man føier, at han er allestedsnærværende,
paa én Gang som Feltherre og som Fader for sine Folk.

»Friedrich über alles," skrev Menzel, medens han arbejdede
paa disse Tegninger, „mich hat nicht bald so was ergriffen. Der
Stoff ist so reich, so interessant, so grossartig, ja so malerisch, dass
ich nur einmal so glücklich werden möchte, aus dieser Zeit einen
Cyclus historischen Bilder malen zu können". Foreløbig gik dog
dette hans Ønske ikke i Opfyldelse. Hans nærmest følgende
Opgave blev ,Armé"-Værket", hvis 350 Tavler, litograferede af ham
selv og kolorerede under hans Tilsyn i 30 Eksemplarer, først blev
færdige efter fjorten Aars Forløb, samt Illustreringen af Frederik
den Stores Værker, af hvilke Frederik Vilhelm IV snart efter sin
Tronbestigelse foranledigede en Pragtudgave til sit personlige Brug.
Indholdet af disse Værker, navnlig de filosofiske Partier, opfordrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0544.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free