Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Adolph Menzel. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544
Adolph Menzel
Kongen og hans ypperste Feltherrer. Det var lykkedes ham
gennem sine mange hundrede Tegninger for Træsnit at skabe en Skole
af dygtige Træskærere, som han havde stor Fornøjelse af at
vedblive at beskæftige, og da han samtidig selv genoptog Litografien
og deri drev det til den Fuldkommenhed, hvorom hans ypperlige
lille Række „Forsøg paa Sten med Pensel og Skrabejern" vidner,
kunde det en Tid lang se ud, som om han selv saa’ sin Fremtid
i en fortsat Virksomhed som Tegner. Men saaledes forholdt det
sig ikke. Vel spillede, som allerede sagt, de Studier, han
hidtil havde malet, ingen selvstændig Rolle for ham; men den
Evne til sand Farvegengivelse og altsaa forøget Haandgribelighed i
Skildringen, han derigennem havde naaet, den tørstede han efter
at anvende paa Billeder af sin kære Konges Historie, og i Tiaaret
mellem 1850 og 1860 fremkom nu den Række glimrende
Fremstillinger i Olie af Frederik den Store og hans Liv, der betegner den
egentlige — man kunde, om ikke Rethel havde malet sine Fresker
i Aachen, ogsaa sige den eneste — Blomstring af Tysklands ellers
saa golde og spildte Historiemaleri. Et af de tidligste og med Rette
et af de kendteste Billeder er den saakaldte „Tafelrunde" (Fig. 4),
der forestiller en Dejeuner paa Sanssouci under Forsæde af Frederik
den Store eller rettere af Voltaire, som er mellem Gæsterne og
Centret for Kongens og de andre nærmestsiddendes Opmærksomhed.
Han og Kongen er geraadet i et Replikskifte; i Øjeblikket er det
Voltaires Tur til at svare, og Svaret, som ledsages med en
underdanig Gebærde og et ligesom undskyldende Smil, er aabenbart
dristigt foruden at være godt at dømme efter de andre Gæsters
blandede Udtryk af Bifald og Forlegenhed og Kongens endnu mere
blandede Udtryk, idet han studser og retter sig for ikke at synes
sat til Vægs, alt imedens han dog gotter sig over Kløgten i sin
berømte Gæsts Ord. Nu kunde man maaske af Beskrivelsen, som
egentlig ogsaa burde omfatte de andre udmærkede Figurer ved
Bordet for ikke at tale om Lakajerne i Baggrunden, fristes til at
tænke: altsaa et af de anekdotiske Historiebilleder, som mere er til
at læse i end til at se paa, og som med Rette er komne i
Miskredit i vore Dage. Men nej! Billedet vilde ganske vist ikke være tysk,
hvis der ikke var noget af en Bog deri. Men det maleriske gaar
her til den Grad Haand i Haand med det fortællende, at Øje og
Sind har ligelig Glæde deraf. Omkap med Aanden ved dette Bord
gnistrer her Lyset; det strømmer ind fra Terrassen udenfor de
aabne Havedøre, det spiller og spejler sig i de forgyldte Rococo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
