Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Adolph Menzel. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548
Adolph Menzel
blikket, hvormed han slog ned paa sin Genstand, Løvekloen,
hvormed han fastholdt den paa sit Lærred: alt dette var noget
fuldstændig fremmed for det galante og charmante Aarhundredes feminine
Kunst, der med sine Krav til Skønhed kun forbandt et Minimum
af Krav til Sandhed. Men det er ikke blot som Maler, det er ogsaa
som Menneske, at Menzel i disse Billeder forraader sin moderne
Fig. 6. Ad. Menzel: Slaget ved Hochkirch. Neues Palais i Potsdam.
Herkomst. Trods al sin subjektive Forsagelse, trods sin jernfaste
Vilje til Objektivitet i Skildringen, formaaede han dog ikke at
skjule, at han til syvende og sidst var et Barn af sin egen Tid.
Allerede hans Motivvalg forraader ham. Ganske vist har han i
enkelte af de Billeder, der henhører til denne Række, fremfor alt i
Mesterværket iblandt dem i malerisk Henseende, den storslaaede
Fremstilling af „Frederik den Store og hans Folk ved Hochkirch"
(Fig. 6) vist Kongen som den Helt, han var i frygtelige og farefulde
Situationer; men selv i den Slags Billeder er der intet af en
Apo-theose til Helten, kun den historiske Saglighed, ved hvilken
Malerkunsten i det 18de Aarhundred ikke lod det bero, naar det gjaldt
om at give en Fremstilling af Monarkens Mod. Men hvad det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
