Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. VI. Sidste politiske Periode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BIDRAG TIL MONRADS BIOGRAFI
VI. SIDSTE POLITISKE PERIODE
ONRADs Valg var blevet godkendt af Folketinget d.
19. Maj, men da Rigsdagen sluttedes den følgende
Dag, kom han først til at indtage sin Plads i Tinget
i den næste Session, 1882—83. Da han i September
tog ind til Rigsdagen, var det med helt andre Tanker
og Følelser, end naar han saa ofte tidligere havde
begivet sig derhen. Den Gang havde han været fuld af Planer og
frejdig Tillid, nu tænkte han kun paa at gøre sin Skyldighed, saa
godt han formaaede det. Fem Dage før han gav sig paa Vej,
skriver han til Datteren: „Mine Venner venter, at jeg skal gøre
noget stort og betydningsfuldt, mine Fjender glæder sig til, at jeg
skal gøre Fiasko. Jeg beder Gud om Naade til at gøre min Pligt,
og er saa temmelig ligegyldig for Udfaldet. Det er mærkeligt,
hvorledes Verdens Sager taber i Betydning, naar man nærmer sig
Stunden, da man skal sige Verdens Sorger og Herligheder Farvel".
I Rigsdagen modtoges han af Venstre nærmest med velvillig
Nysgerrighed, af Højre med afgjort Mistro. Da han som
Aldersformand ledede Formandsvalget; tillod han sig, imod al
Rigsdags-Etikette, at holde en Tale til Tinget og opfordre Partierne til at
slutte en Vaabenhvile, en treuga Dei, „under hvilken man
glemmer al Lidenskab, al gammelt Had og Vrede og kun ser ganske
simpelt og jævnt paa Fædrelandets Anliggender" — men hans
Ord fandt ingen Anklang, de var som Sæden, der faldt paa
Klippegrund og ikke spirede. Straks ved Finanslovens første Behandling
37*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
