Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. VI. Sidste politiske Periode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554
Bidrag til Monrads Biografi
ud paa Indførelse af personlig Kommuneskat, Valg af Borgermestre
i Købstæderne, Landejendommes Frigørelse for den døde Haand,
Statens Overtagelse af Fæstegodset under Len, Stamhuse osv. og
sluttelig om Afløsningen af adskillige paa Landejendomme hvilende
Afgifter. Hans Motivering var meget neutral og personlig: disse
Forslag skulde danne Afslutningen paa hans politiske Virksomhed:
„naar den Tid nærmer sig, da det store Punktum skal sættes for
Ens Liv, vil man gerne ogsaa sætte et Punktum for adskillige af
Ens Livsbestræbelser". Lige fra 1861, da Loven om Københavns
Kommuneskat var vedtaget, havde han haft til Hensigt ligeledes
at omdanne Kommunalbeskatningen i Købstæderne og paa Landet,
og dermed havde han tillige haft den Bihensigt at skabe et
Grundlag for en tilkommende Stats-Indkomstskat. Højre anerkendte, al
navnlig Forslaget om Kommunalbeskatningen frembød stor og
almen Interesse, men man frygtede for, at hvis Højre indlod sig paa
at forhandle private Lovforslag, uden at samtidig Venstre tog
alvorlig fat paa Regeringsforslagene, blev Resultatet, at hele
Lovgivnings-Initiativet gik ud af Regeringens Hænder og over i Tingets, og
Regeringen erklærede kort og godt, at den ikke vilde deltage i
Forhandlingen om private Forslag, saalænge det ikke havde vist
sig, at Folketinget opgav sin hidtidige Holdning lige overfor
Regeringens Forslag. Hermed var Monrads Kombination forstyrret.
Thi Venstre havde ikke saa væsentlig Interesse for Forslagene, at
det, for at faa dem gennemført, skulde være villigt til at opgive
Visnepolitiken. Dette var et Resultat, der kun efterhaanden og,
saa at sige, umærkeligt kunde ventes opnaaet. Forgæves gjorde
M. gældende, at det jo ikke var noget Overgreb af Folketinget, at
det gjorde Brug af det Initiativ, som Grundloven tilstod det, og at
Regeringen jo nu selv gjorde sig skyldig i hvad den i saa stærke
Udtryk bebrejdede Folketinget. Regeringen fastholdt sin Vægring.
Loven om Kommunalbeskatningen blev desuagtet vedtaget i
Folketinget, men, saa snart den kom over i Landstinget, blev den
straks og uden videre Forhandling nedsablet.
Saaledes var da Monrads velmente Forsøg paa at komme
bort fra Visnepolitiken strandet ved Regeringens Mistro.
Som ovenfor bemærket, laa Forsvarssagen Monrad fremfor alt
paa Hjertet. Den Tvivl og Usikkerhed, der havde præget de
„politiske Drømmerier", havde for længst givet Plads for den fasle
Overbevisning hos ham om, at man ikke maatte sky noget Offer
eller spilde nogen Tid for at sætte Landet i Forsvarsstand. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
