Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. VI. Sidste politiske Periode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
555 Bidrag til Monrads Biografi
var med Sorg, at han i 1875 havde set Folketinget modificere
Regeringsforslaget saaledes, at Regeringen ikke kunde modtage
det, og endmere, at Tingets Opløsning paa dette Spørgsmaal blev
en afgjort Sejr for Oppositionen. Gentagne Opløsninger kunde
ikke føre til noget. Det var den offentlige Mening, der maatte
oplyses, og Officererne kunde i saa Henseende udøve en stor
moralsk Indflydelse, »dersom de raabte tidlig og silde, i Tide og Utide,
saa vilde de ende med at rive det hele Folk med sig". Saaledes
gav M. Stødet til den militære Agitation, som Venstre senere saa
stærkt bebrejdede Regeringen. Særlig tog han Ordet for
Københavns Befæstning baade tillands og mod Søen, og han havde
derfor bebrejdet Regeringsforslaget af 1875 kun at have optaget
Sø-befæstningen. Men han vilde have en stærk Fæstning.
„Det er langt bedre slet ikke at befæste København end kun at
give den en ufuldstændig Befæstning. Nøder man København til at
forsvare sig, saa maa man sætte den i Stand til at gøre en alvorlig
haardnakket Modstand. Det er noget, som man skylder Hovedstaden og dens
Fortids-Minder. Det er Synd at give København en Skin-Befæstning, der
kun sætter den i Stand til at holde ud nogle faa Dage. Det er Synd,
at man nøder den til at falde med Vanære, og for et Skin-Forsvars Skyld
udsætter den for at blive behandlet som en erobret By".
Det vakte derfor ikke ringe Opsigt, at Monrad ved sit Valg i
Middelfart udtalte sig noget tvivlende, om det ogsaa var rigtigt at
gøre København til Hærens og Forsvarets Støttepunkt, og
Højre-Pressen var straks paa det rene med, at M. havde fundet det
hensigtsmæssigt at skifte Anskuelse for ikke at tabe
Venstre-Stemmer. Sagen var imidlertid, som M. lejlighedsvis godtgjorde i
Middelfart Avis, at Militærforfatteren, Kaptajn C. Th. Sørensen, kort
før Valget havde fremstillet for ham de store Vanskeligheder ved
Københavns Befæstning, og i Stedet derfor foreslaaet, ved Hjælp
af en Række mindre Værker at værge det hele nordøstlige Afsnit
af Sjælland mod Fjenders Angreb. M. havde derfor faaet Tvivl,
om den paatænkte Befæstning af København var i Stand til at
sikre Byen mod et virksomt Bombardement, og om den kunde i
Tide forsynes med tilstrækkelig Besætning og den fornødne
Proviant, og saalænge disse Tvivl ikke var fjernede for ham, turde han
ikke fastholde sin Mening om Københavns Befæstning saa bestemt
som før. Men under Forhandlingerne i Tinget om det nye
Rege-ringsforslag, som denne Gang ogsaa omfattede Københavns
Landbefæstning, fremkom Krigsministeren med saa fyldestgørende Op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
