Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. VI. Sidste politiske Periode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560
Bidrag til Monrads Biografi
„Jeg gjorde i sidste Samling et Forsøg paa at forene de stridende
Kræfter. Dette Forsøg mislykkedes. Jeg paaskønner den Understøttelse,
der blev mig til Del fra Venstre, men Understøttelsen var ikke
tilstrækkelig og glippede navnlig i Forsvars- og Toldsagen. Den Understøttelse,
som jeg mødte hos Højre, har ikke styrtet mig ned i nogen dyb
Taknemlighedsgæld, Ministeriet og Landstinget misbilligede vel med Ord, men
tiltraadte i Gerningen Visnepolitiken ved den Maade, hvorpaa det stillede
sig til Folketingets Brug af det grundlovsmæssige Initiativ. Men fremfor
alt maa vel Grunden til at Forsøget mislykkedes, søges i mine
utilstrækkelige Kræfter. Jeg skal ikke spilde Forsamlingens Tid ved i Aar
at gentage Forsøget. Jeg anser mit Hverv for væsentlig afsluttet, og det
er kun nogle faa Ord, jeg endnu har at sige paa denne Rigsdag, og
som er som en Art Efterskrift".
Kun under Forhandlingerne om Forsvarssagen søgte han at
faa Flertallet til at frigøre sig lidt fra den strenge Partidisciplin.
Men det var forgæves at han forestillede de Menige, at „disse
Ledere havde godt af at fornemme, at Tingets Medlemmer ogsaa har
deres egen Vilje og ogsaa kunne gøre deres egne Anskuelser og
Beslutninger gældende. Jeg vilde ønske, at det overhovedet tiere
var Tilfældet, at Spørgsmaal ikke var saa afgjorte før de kom
ind i Tinget, det er noget kedeligt i at se, at naar der trækkes i
Traaden, saa springer de samme op af Sæderne og saa ved man,
at Sagen er afgjort".
Monrad havde ikke villet stille sig paany ved de almindelige
Valg i Sommeren 1884, men formodentlig har han været mere
modtagelig for Rigsdagslivets og Hovedstadens Tillokkelser end
han selv vidste, thi da en Deputation fra hans Vælgere indstændig
anmodede ham derom, mente han ikke at burde vægre sig ved at
modtage Genvalg, saa meget mere som han havde bemærket „den
overvættes Glæde, der uvilkaarligt fremstraalede hos de
Højremænd, hvem jeg meddelte, at jeg sandsynligvis ikke vilde stille
mig ved det forestaaende Valg, den var mig nemlig det stærkeste
Bevis for, at min Nærværelse paa Rigsdagen dog ikke kunde være
ganske betydningsløs".
Valgene blev en afgjort Sejr for Oppositionen, der for første
Gang brød ind i København-Frederiksberg, der hidtil havde været
Højres faste Borg, og det var ikke paa et enkelt forsømt Punkt at
Angrebet var lykkedes, „men ikke mindre en 4 nye Oppositionsmænd
var valgte", og da Hage genvalgtes, skønt han, der i 1881 var
valgt som Højre-Kandidat, i Mellemtiden var gaaet over til Venstre,
var det Halvdelen af Hovedstadens Valgkredse, der var tabte for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
