Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. VI. Sidste politiske Periode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562
Bidrag til Monrads Biografi
Dette skulde det i Lovforslaget nedlagte nye Princip tjene til.
Naar det var vedtaget, helst af begge Tingene, men i alt Fald
af Landstinget, vilde Regeringen lægge det til Grund for den
provisoriske Lov, det vilde komme til at gælde i det hele for
finansielle Bestemmelser og det vilde uden Tvivl ogsaa udvide sig til
at gælde alle Lovforslag. Idet han gik ud fra denne Forudsætning,
bekæmpede han paa det heftigste dette nye Princip: Grundloven
fordrer Samstemmen mellem de to Kamre, for at noget skal være
bevilget. — siger ét af dem Nej, kommer Bevillingen ikke istand —; det
nye Princip fordrer derimod Samstemmen mellem de to Kamre,
for at noget skal være nægtet, Samtykke af ét er altsaa nok,
hvor meget end det andet nægter — det vilde under nærværende
Omstændigheder sige, at det er Landstinget, der alene udøver
Rigsdagsmyndigheden, Folketinget er ganske gaaet ud af Spillet, og
kan lige saa godt helt falde bort.
Det er ikke usandsynligt, at Monrad har tillagt Ministeriet
Hensigter, som det slet ikke havde haft, og det trængte ikke til noget
nyt Princip for at kunne gøre den provisoriske Finanslov fyldigere,
da den allerede i Forestillingen af 10. April 1877 havde hævdet
en saadan Ret for Kronen. Men Venstre-Førerne sluttede sig til
M.’s Opfattelse af Forslagets farlige Karakter, og saaledes kom
denne Forhandling, der hurtigt burde være endt med, at Tinget
førte Forslaget tilbage til den sædvanemæssige Form, ind paa det
almindelige politiske Spørgsmaal og navnlig om hvad der kan
optages paa en provisorisk Finanslov. M. gjorde paa det stærkeste
gældende, at ingen Post kunde optages, som var nægtet af ét af
Tingene, og han erklærede alt andet for at være Grundlovsbrud.
Og i Slutningsforhandlingen om Finansloven rettede han følgende
Advarsel til Regeringen: „Tro ikke, at en saadan provisorisk
Finanslov nogensinde vil blive godkendt af dette Ting. Tro ikke,
at det vil lykkes nogensinde at komme ud af Provisoriet, dersom
man først er kommen ind paa den Vej. Ja, Ministeriet kan blive
ved at opløse og opløse, give den ene provisoriske Finanslov efter
den anden, det kan opløse 2, 3 Gange om Aaret og give et
Provisorium 5, 6 Gange, men vilde De slaa ind paa den Vej, saa
kommer De aldrig ud af Provisoriet".
Fra alle Sider trak det sammen til en Krise, Rigsdagen
sluttede d. 1. April, uden at der forelaa nogen midlertidig eller ordinær
Finanslov, en provisorisk Lov var altsaa nødvendig. Højre
forlangte højt og lydeligt, at Regeringen ved denne skulde faa Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
