Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. VI. Sidste politiske Periode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
565 Bidrag til Monrads Biografi
ministeren, hvori de forskellige Synsmaader, om hvad en
provisorisk Finanslov maa indeholde, fra begge Sider blev præciseret med
den Skarphed og Klarhed, som udmærkede disse to
Personligheder. M.’s Teori var følgende: da den lovgivende Magt efter
Grundloven er hos Kongen og Rigsdagen i Forening, „handler
Regeringen, naar den udsteder en provisorisk Finanslov, dels paa
egne Vegne, dels som Rigsdagens Befuldmægtigede, og den maa i
sine Bestemmelser gaa ud fra Rigsdagens udtalte eller formodede
Vilje: for saa vidt den ene af Rigsdagens Afdelinger har sagt Ja
og den anden Nej, saa er Nej’et stærkere end Ja’et, thi der skal
to Ja’er til en Beslutning, men et Nej er nok til at bevirke et
Afslag". Regeringens Betragtning var derimod: naar Rigsdagens to
Afdelinger ikke har kunnet blive enige om en ordinær Finanslov,
er det Regeringen, som det alene paahviler at sørge for
Statsstyreisens Gang, og da intet hverken er belvilget eller forkastet af
Rigsdagen, har Regeringen ved Fastsættelsen af Udgifterne ingen
anden Norm end hvad der efter dens egen Overbevisning tjener
Statens Vel, selvfølgelig under Ministeriets Ansvar for Rigsretten.
Naturligvis blev den foreløbige Lov 2den Gang forkastet af
Folketinget. Denne Gang maatte Regeringen anerkende, at den
foreløbige Lov nu var bort falden, og Regeringen modtog da ved kgl.
Resolution af 26. Januar Bemyndigelse til fremdeles at afholde de
løbende Statsudgifter. Da dette Reskript kom til Folketingets
Kundskab, protesteredes ogsaa af M. imod denne af Grundloven
ganske ubekendte Form for Bemyndigelse til at afholde
Statsudgifter, da den ikke kan eller skal forelægges Rigsdagen til efterfølgende
Vedtagelse. Tinget nedlagde d. 5. Febr. „Indsigelse mod det
For-fatningsbrud, der var foranlediget af kgl. Resolution af 26. Jan.
og protesterede imod ethvert i Henhold dertil foretaget Skridt".
M. sluttede sig dertil og gjorde gældende, at Regeringen havde
burdet opløse Rigsdagen, hvorefter den kunde have udstedt en-ny
provisorisk Lov. Det var ogsaa kun en Nødhjælp, Regeringen
havde maattet gribe til, og saanart Rigsdagen var sluttet,
reguleredes straks Forholdet ved den foreløbige Lov af 10. Februar.
Endnu en Konflikt opstod ved Formanden Bergs Fængslingtsom
Følge af Højesteretsdom af 11. Jan. 1886, og Tinget nedlagde
Protest mod dette „Brud paa Vælgernes og Tingets Ret". M.
sluttede sig til denne Indsigelse.
Saaledes førtes der under hele denne Session heftig Kamp
paa alle Punkter mellem Regeringen og Oppositionen, alt endte i
Tilskueren 1806 38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
