- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
571

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dam: Slud

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Slud

571

delse, havde han selv taget det roligt; men hans Moder var
utrøstelig dengang; ja det var hun! —

— Hans Moder, der var bekendt, berømt for sin Skønhed i
hele Sognet. —

Et Sekund kredsede hans Tanker undrende omkring hans egen
fuldstændige Ufølsomhed over for Dødens bestemte Afgørelse.

Men nu stod de igen for ham, de dødstrukne Linier, de
livs-forsagende Øjne; nu bed det ham igen uforklarligt.

Saa var han kommen som Bestyrer af Gaarden.

Hvordan det var gaaet til, at netop Sødskendebarnet Jens Bay
af Familieraadet var udset hertil, var uforstaaeligt; men nu var
han der og kom vist ikke væk saa snart, den forløbne
Seminarie-karl–-

Da den unge Karl nu kom til sine Tankers Knudepunkt, veg
han uvilkaarlig udenom.

Han havde med et Ryk smækket Halvdøren i for Køernes
Gumlen og gik med den slukkede Lygte i Haanden over Gaarden
i et nyt Vindstød.

Sikkert og fast skred han frem i Mørket over Vandplaskerne
til de to Trappetrin, der førte op til Døren i Stuehuset.

Inde i Forstuen tændte han Lygten igen: han huskede med
ét, at han ikke havde set Lys i Vinduerne.

Han kom ind med den tændte Lygte.

Den brændte endnu uklart og oplyste næppe Rummet inden
for Glasset.

„Hvafaae haae 1 it tæen?" lød hans Stemme, før han havde
faaet set sig om derinde; det kom næsten som en Stønnen og med
en tilknappet Barskhed.

Hans Moder var nu fremme paa Gulvet og gik, mekanisk
lydig efter Ordene, hen og tog en Æske Tændstikker fra
Kakkelovnen.

Hun kom rask tilbage og begyndte febrilsk at famle med Glas
og Kuppel paa Lampen, der hang over Bordet.

Ole satte sin Lygte paa det lille Bord ved Døren, og den
spredte et roligt Lys ud over Stuen.

Han følte noget tungt derinde og turde næppe se sig om, men
flk lige Glimtet af en hvid Krave henne fra Kakkelovnskrogen.

Der sad han altsaa, Jens Bay, paa det lille Skrin; — og
Moderen? maatte ogsaa være kommen derfra, saadan som hun
uformodet stod fremme paa Gulvet — — —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free