Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dam: Slud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574
Slud
Men Hans tog et Par Skridt ud til Siden og stod lige foran
hende.
Hun rystede; hun mærkede, at det var frysende koldt; hun
stod og saa’ ned paa Mandens Træskonæser; der var flækket en
Stump af den ene.
Da var hun kommen til at se op; hun saa’ kun et Glimt af
den ene Øjekrog; men hun blev varm helt igennem ved det
Udtryk, hun greb der og snappede efter hans store Vanter med begge
Hænder–
Enken lukkede Øjnene derhenne i Krogen; Strikketøjet faldt
ned i hendes Skød.
— — — Hun vidste ikke, hvordan hun var kommen op at
sidde paa hans Arm; han bar hende tværs over Dammen.
„Der er et Stykke af din Næse!"
Hans famlede op med Vanten og den frie Haand, og hun tog
om hele hans Haand og pegede nedefter.
Han var nær falden med hende, da han strakte Taaen frem
for at se. Og saa havde hun lét; hun kunde ikke holde sig.
Hun kom helt op paa Skulderen.
Hun sad deroppe og strakte Armene ud i Luften; hun tog
den laadne Kabuds af hans Hoved, smed den op, greb den; hun
rev i hans Haar, lo og snakkede; „den tossede Tøs, hun havde
allerede været gift i tre Maaneder og var tæt ved atten Aar!"
Uden for Gavlen stod Hans stille.
Hun saa’ Markerne ligge dæmpet hvide under et blaaligt Skær
helt over til Rathlousdals Skove og langt mod Nord op ad
Jelshøjene, og store og smaa sorte Prikker af Landsbyer og Gaarde
laa strøede over alt; men bagfra kom et frysende gult Skær, Solen
var gaaet ned.
Hun blev saa stille, som hun sad deroppe. —
Og Hans gik ganske tavs ind med hende. Han gik rundt i
Stuen og vilde ikke sætte hende ned; han smaanynnede.
Saa havde hun stødt Panden mod en Bjælke.
Hun skreg ikke; men han mærkede det alligevel.
Aah! saa varsomt han satte hende ned, i en Stol.
Saa flk han et nyt Indfald; han tog Stolen og satte hende op
paa Bordet.
Han stod og saa’ paa hende og smilede, og hun sad saa stille
som en Mus, med Hænderne i Skødet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
