Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dam: Slud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slud
575
Med ét vendte han sig bråt om og gik; men hun blev
siddende paa Stolen; hun kunde ikke gaa derfra — — —
Det var en Høst: de andre var ovre i Indmarken ved Byen,
de blev væk hele Dagen; men over Middag fulgtes hun og Hans
ad ud til et Stykke Byg tæt ved Gaarden.
Det var et firkantet Stykke, og Hans gik rundt om det, blev
ved at gaa hele Tiden; han var et Jern til at bruge en Le.
Men hun fulgte bam skrapt med at binde op i Begyndelsen.
Paa én Gang var hun lidt bagefter, en Klynge Tidsler havde
sinket hende.
Hun skyndte sig stærkere, men Baandene brast for hende;
hun maatte binde flere Neg om.
Hans var kommen saa langt frem; hun følte sig asende træt,
pisket i Lænden af at bukke sig; og Skaaret laa derhen, lænet op
mod det rodstaaende Korn, en saa helt lang Stribe.
Nu gik Hans om Hjørnet ned i en Lavning; hun saa’ ham
ikke mere.
Han kunde ogsaa gerne vente lidt.
Nu strøg han, og saa gav han sig vel god Tid; men da
hun naaede Hjørnet, var han allerede naaet om det næste.
Da blev hun arrig; hun rev med Kratten i Byggen, som det
var Ukrudt; men da hun saa’ Hans svinge om det tredje Hjørne,
opgav hun sig selv.
Og da Manden naaede hende og var en hel Omgang forud,
sad hun paa et Neg og græd; det var ogsaa saa rent elendigt;
der gik de alle sammen og hang i med Høsten, og hun, hun
kunde ikke følge med.
Hun sad dér paa et Neg midt i Bygmarken, midt i Høsten
og kunde ikke følge med.
Men Hans gik rask hen, tog hendes Krat og rakte hende
Leen; og nu bandt han op hele Skaaret rundt.
Hun slæbte sig efter med Leen, snøftede og smilte gennem
Taarerne.
Hun saa’ Markerne op ad Jelshøjene stribede af Kornrader, og
begyndte at snakke om det kunde være Havre eller det maatte
være Byg.
Hans hægtede med mild Røst sine Enstavelsesord til.
— Men senere hen var det, han blev saa sær — — —
Jens var kommen der for fire Maaneder siden; han havde
Ord for at være „vidtløftig"; fra Seminariet var han rendt i Utide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
