- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
579

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dam: Slud

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Slud

579

Han saa’ til Siden; det var en ty veaars Pige med raske brune
Øjne; hun syede; Søjane kaldtes hun.

Hun havde ikke det bedste Rygte; det kom Ole til at tænke
paa og maatte nu i et Øjeblik nagle i det Ansigt alle de
Hentydninger og sjofle Vitser, der var skovlet paa hendes Navn.

Men hendes Stemme lød saa deltagende.

Og alle andre dansede uden at bekymre sig om ham.

Han var svag et Øjeblik.

Hendes Ansigt var blegt, ovenover var det sorte Haar; men
hendes Læber var røde, røde.

Hendes hvide Ansigt saa fint ud, og saa det Træk om Munden;
det var som en svag Mindelse om — om hans Fader.

1 det samme blev hun trukket ud til Dans.

— Ole sad og bed Øjnene i for noget, som alligevel var vist;
og han mærkede ikke den knusende Trods, der i et Par Minutter
steg bedøvende op i ham.

Næste Stykke dansede han med Søjane; nu dansede han.

— Ud paa Natten var han kommen udenfor med Søjane; de
stod ved et af Høkerens Lagerskure.

Hun havde haft fat under hans Arm derud.

Nu slåp han, og hun stod der ret op og ned foran ham.

Hun saa’ saa lille og skrøbelig ud, syntes han; hendes Ansigt
lyste i Skæret af Lyset gennem Dansehusets Gavl, blegt og med
den røde Mund; han saa’ Mundens Linier, og det skar ham af
Medlidenhed. Der stod hun i det sjappende Søle, og rundt
omkring var alt vaadt og risende koldt for hende; han bøjede sig
ned for at sige noget. —

Hun slog Armene om hans Nakke og brændte sin- Mund mod
hans Læber; han mærkede det næsten ikke.

Han gik omkring sig selv, langt borte.

Men da hun kyssede ham én Gang til, mere vildt, blev han
nærværende; der rørte sig noget hos ham. Og nu tog han hende
i Armene med begge Hænder; det var, som han vilde kaste hende
slængende fra sig i Sølen, — og han endte med at sætte hende
ud fra sig, fast ned.

Hans Øjne flammede i klar Fortørnelse, og han stod et
Sekund og saa’ paa den dukkende Skikkelse foran ham.

Han samlede hendes umyndige Overraskelse, og saa løb han;
i Butikken fandt han sin Hat, kom ud af Landsbyen og sprang
tværs over Markerne hjem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0583.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free