Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dam: Slud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580
Slud
Han sansede ikke sig selv, før han stod i Karlekammeret, hvor
han og Jens Bay laa om Natten.
Lygten stod paa Bordet, som han havde sat den om Aftenen,
og Tændstikkerne laa ovenpaa.
Alt var saa simpelt; han forstod, og der var jo intet at forstaa.
Han fik Lygten tændt. Jens Bays Seng var tom.
Han satte Lygten fra sig med den ene Haand og stod nu med
begge Hænder hvilende paa Bordpladen; han saa’ ikke frem for
sig; han rystede ikke. Han stod der, dejset op foran Bordet.
— Da han begyndte at bevæge sig, stødte han paa en
Træsko paa Gulvet; og saa fik den et Spark og landede med Rabalder
ude i Hestestalden.
Nu listede han stille omkring efter Spektaklet; han samlede
noget af sit Dagligtøj i et Byldt og var ved at gaa, men havde
glemt at slukke Lygten. Han vendte om igen i Døren, pustede
Lyset ud, — satte Lygten paa Gulvet og masede Glas og Blikstativ
med sin Fod, ganske sindigt.
Glasset sprang først ud og klingrede i Stykker, og
Blikstængerne bøjede sig føjeligt og knækkede lydigt sammen. —
Han var kommen ud af Gaarden og gik hen ad Landevejen;
Porten stod gabaaben efter ham.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>