Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Erdmann: Stendhal-Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584
Stendhal-Beyle
Dongo i „La chartreuse de Parme" paa Vejen til Hæren og ved
Waterloo, den erfarede Beyle nu paa sit Ridt over St. Bernhard
og under Sejrsfanfarerne ved Marengo.
Det var hans første Bekendtskab med Italien, med Livet i
den Skikkelse han elskede det Og hele det italienske Felttog, i
hvilket han avancerede til Sekondløjtnant ved Dragonerne, blev
hans første berusende Eventyr. Naar det hedder om Fabrice ved
Waterloo: „Han var ude af sig selv af Begejstring og Lykke", saa
oversætter Beyle her den „excés de la joie", som fik ham selv til
at glemme alt.
Efter at være kommen tilbage til Paris efter Freden i Amiens
øver han sig i at digte, han vil blive en Moliére eller en
Shakespeare, og anlægger sig den logisk saglige Stil uden Udsmykninger,
som er betegnende for Stendhals Værk. Han fordyber sig i det
18de Aarh.s Filosofi og bliver nu den ubarmhjertig klarsynte
Psykolog, som iagttager alt og optegner alt, baade andres og egne
Sjælstilstande. Han studerer nu særlig det komiske, og naar
han ler, undersøger han med koldt Blod sig selv, for at se
hvordan Latteren fødes. Han beder sin Søster om at give sig
Portrætter, Facta, Detailler om hendes Veninder. „Min Kæphest,"
skriver han 1804, er „Studiet af Menneskers Karakter."
Den yngste Daru, Martial, Inspektør ved Krigsintendanturen,
skaffede Beyle Kvindebekendtskaber. Martial var en lidenskabelig
Don Juan, uimodstaaelig og umættelig. Da han giftede sig,
overlod han Beyle at brænde sine 22 Elskerinders Breve. Og Beyle
tager Eksempel efter Martial. Erotikken narrer ham endog fra Paris,
saa eventyrlysten er han. Vi genfinder Rømningsmanden i
Marseille. Der sidder han et helt Aar paa et Købmandskontor, blot
for at kunne følge Genstanden, — en af de mange, — en
Provinds-skuespillerinde. Han vil, ligesom en af hans Helte erklærer om
Tidens unge Mænd, eje alle Kvinder og Dagen derefter glemme dem.
Beyle havde opgivet Soldatervirksomheden og de
Oberst-Epau-letter, han kunde have opnaaet. Men i Dragonregimentet, hvori
han selv havde tjent, fandt han Modeller til alle de Officerer, han
skildrer i „La chartreuse de Parme". Krigen henrykte ham som
det mest tillokkende Skuespil, og den mindste Erindring om
Milano, selv det usleste Olietryk, gjorde ham syg af Længsel.
I Paris, hvor et nyt Felttog forberedes, kan han ikke
modstaa Fristelsen. Han gaar ind i Hærens Intendanturkorps, er med
ved Indtoget i Berlin, er med i Wien og Braunschweig og ender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
