Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Erdmann: Stendhal-Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
688
Stendhal-Beyle
maaske finder —Kunsten at være lykkelig. Og Kærligheden? Hvor
findes den Beruselse, den Glemsel, den Sansernes Vellyst, den
Kræfternes Spænding, som Beyles Recept indeholder, om ikke i
Kærligheden som Lidenskab?
Hvad Beyle attraar er ikke Orgiet, men Nydelsen forædlet til
Skønhedsindtryk. Musikken vækker et saadant Indtryk.
Stemningen er den samme, forklarer han, som den han føler i den
elskedes Nærhed — han følte den lifligste Fornemmelse af Lykke,
Jorden er i Stand til at byde. Den store Lidenskab og den store
Forbrydelse, ogsaa de er skønne. Han ser med Ubehag bort fra
alt, der forvansker hans Skønhedsindtryk.
Denne hans Opfattelse af Livet som en uafbrudt Strøm af
Indtryk, snart dybe og voldsomme, snart raffineret forfinede, er
et Udslag af Beyles Følsomhed. Alt henføres til Personligheden.
Og det baade moralsk og æstetisk.
Sjæle, som føler, forklarer han, bliver mer og mer sjældne og
„les esprits cultivés pius communs". Han mener, at den spontane
Livsglæde bukker under for en korrekt Saloncivilisation. Han mener,
åt Livet i det moderne Samfund bliver mer og mer sparsomt paa
Indtryk af den Slags, som han selv tørster efter. Og han lader
sin Fantasi omdanne den Virkelighed, med hvilken han kommer i
Berøring, til en Beholder for det Indhold, som hans egne
Stemninger skaber.
Fantasien gør ham til en lidenskabelig Beundrer af det 15de
Aarh.s Italien, som hans Indbildning lader ham se endog i et
moderne Milano. Fantasien faar ham i den elskede Genstand til
mindre at elske den elskedes Personlighed end den elskendes egen
Drøm. „Man behøver blot at tænke paa en Fuldkommenhed for
at opdage den hos sin udvalgte. I Kærligheden nyder man kun
sin egen Illussion." Og naar Juliens Venner i „Le rouge et le
noir" giver ham Haab om Benaadning — han er dømt til
Skafottet — svarer han næsten med Væmmelse: „Forstyr ikke mit
ideale Liv. Eders smaa Stridigheder, eders Bagateller fra
Virkeligheden vilde drage mig ned fra Himlen." Denne Flugt fra
Virkeligheden til Drømmen er den altfor følsommes Lod. Hvorhen han
vender sig, bliver han saaret, i den Grad er han sensibel. Og naar
man, som Beyle, i Ungdommen har lært sig baade Hykleri og
Mistænksomhed, tvinges man til paa én Gang at frygte og foragte
Verden og Menneskene omkring sig.
Men Frygten og Mistroen skærper Blikket, saa man bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
