- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
602

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Adolph Menzel. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

602 •

Adolph Menzel

Kosen", „Hverdag i en Gade i Paris" etc. ganske vist ikke at
sammenlignes. Men i Betragtning af det Tidspunkt, paa hvilket de
første Billeder af denne Række blev til, og i Betragtning af, at de
malerisk saa at sige helt og holdent er Erindringskunst, idet Menzel
som Regel kun gjorde tegnede, ingen malede Forstudier til sine
Malerier, maa Friluftsproblemet siges at være taget op til
Behandling her med en — i hvert Fald i Datidens tyske Kunst —
forbavsende Dygtighed og Energi. Det morede ligefrem Menzel at
gøre sig Opgaven vanskelig i denne Henseende; han opsøgte med
Forkærlighed Menneskene dér, hvor de mylrende under grønne
Træer saa’s smaatstænkede af Solstraalernes Spil gennem
Løvmasserne, og om end der fattedes hans Gengivelser af Fænomenet den
festlige sommerlige Stemning, det gerne har i Følge, hvilede hans
Skildringer deraf dog paa mere indgaaende Iagttagelser, end nogen
anden indtil da havde anstillet derover. Man vilde imidlertid tage
grundigt fejl, hvis man af Menzels Forkærlighed for at stille sig
sin Opgave saaledes, vilde slutte, at han elskede Naturen, eller at
det var hans Hjerte, som glædede sig ved at se Menneskene
færdes i den. Naar han viste det nævnte Friluftsfænomen saa megen
Interesse, var det dels fordi det altid fristede ham at
eksperimentere, dels — og sikkert mest — fordi Fænomenet med sin urolige
Flakken over Figurerne forøgede Indtrykket af Livets Virvar, der
stedse mere blev den centrale Genstand for hans Kunst.

Fra den offentlige Færdsel søgte han til Trængselen i
Selskabs-salene. Ikke at Lysene dér bragte ham som Menneske i en
lykkeligere eller festligere Stemning, end Solens Straaler paa en smuk
Sommerdag. Men naar de var tændte i hundredvis og reflekteredes
paa tusind Maader, følte han sig som Maler i sit rette Element
Adgang til Selskabssale i de Stores Verden manglede der ham saa
langtfra, at han hos selve Kejseren kunde gøre sine Studier. Han
var allerede paa Grund af sin Fortid som Frederik den stores
Skildrer velanskrevet i det Hohenzollerske Hus, og efter at han
havde malet Kroningsbilledet og senere — i det lille, i sin Art ikke
mindre fortrinlige Billed af „Den 31. Juli 1870" (Fig. 9) — bevaret
Mindet om den bevægede Formiddagstime, i hvilken Kongen med
den grædende Dronning ved sin Side passerede Unter den Linden
for at afrejse til Hæren, var man ved Hoffet stolt over at kunne
opvise en saa udmærket Kronikør, der tilmed var en Kuriositet
som Person. Han blev da hyppig budt til Gæst, naar der
var Fest paa Slottet. Dér stod han — efter Øjenvidners Sigende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free