- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
605

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Adolph Menzel. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Adolph Menzel

"605

maleriske. Hvorledes Skæret af de mangfoldige Lys bryder sig i
Glaskronernes og Lampetternes Prismer og kastes tilbage fra de
slebne Vægspejle, hvorledes det spejler sig i det blanke Parketgulv
og i det forgyldte Baroklofts Basunengle, hvorledes det knitrer i
hver Fold af Damernes brusende Silke og Atlask, hvorledes det
funkler i deres Halskæder, Armbaand og Fingerringe, hvorledes
det fanges af deres hvide Skuldre og Arme og hviler paa deres
blottede Barme, hvorledes det slukkes i de civile Herrers sorte
Kjoler og tændes i de skrammererede Herrers Epauletter og
Ordener, hvorledes det blinker i Champagneglassene og i Sølvservicet,
i de forgyldte Stole og i Bronzeuret paa Kaminen, hvorledes det
opheder Atmosfæren og mætter den med Dampe, hvis lette
Taage-slør udsletter alle faste Linjer og Former, som ikke netop tilhører
den nærmeste Forgrund: alt det har Menzel rummet i en
Hukommelse, der i sin Art maaske var den enormeste, hvorover nogen
Maler nogen Tid har raadet.

Med al Respekt for denne Vidunder-Hukommelse var den dog
paa sit seneste Trin af Udvikling næppe absolut misundelsesværdig.
Menzel havde nemlig ikke trænet den saa utroligt over for de
saglige Enkeltheder uden samtidig at svække den over for de maleriske
Helheder. Naar han paa sine ældre Dage tømte sit uhyre
Erin-dringsforraad af Iagttagelser fra et givet Felt ud over et Lærred,
havde han for længst tabt det helere og simplere Virkelighedsbillede
af Syne, som det oprindelig var hans Agt at male. Denne
Ophobning i mange af hans senere Billeder af flere Livsytringer, end
Livet selv kan udfolde — eller i hvert Fald et Menneske opfatte
— i et enkelt Øjeblik, den bidrog ganske vist sammen med hans
ejendommelige senere Malemaade til at skabe et overvældende
Indtryk af Bevægelse i de bedste af disse Billeder. Men den
vanskeliggjorde yderligere hans Pensel den Sammendragning af alle
Smaatræk i én Sum, der er det egentlig maleriske ved Malerkunstens
Opgave. Mere end man af Hensyn til hans store Fortid gerne tilstod det
for sig selv, var hans maleriske Talent allerede fra Halvfjerserne
at regne i Opløsning.

I et enkelt Billede samlede han dog i Midten af det samme
Tiaar endnu en Gang sine Kræfter til endnu en Stordaad. Det
var i „Jernvalseværket" (Fig. 11), der den Dag i Dag er en af den
moderne tyske Malerkunsts mærkeligste Frembringelser. Rigtignok
er der ogsaa i dette Billede Stof nok til flere andre; ogsaa her
stilles der altfor store Fordringer til Øjets Evne til at være alle-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0609.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free