Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Træerne i Paradiset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
622
Træerne i Paradiset
den længe har levet i den mundtlige Overlevering, inden den blev
nedskrevet. Og dette Liv har sat sine Spor. Selv i Fortællinger,
der nu danner en Enhed, finder man ved nærmere Undersøgelse
Træk, der virker fremmede og oprindelig maa have hørt hjemme
i anden Sammenhæng. Og skønt samtlige Sagn nu er prægede
af den monoteistiske Jahvisme, skinner dog paa talrige Steder den
mytologiske Baggrund igennem. Det er Undersøgelsen af slige
Forhold, der i første Linie beskæftiger den nyeste Forskning1. Et
Indtryk af dennes Art vil man derfor bedst kunne give ved at
fremdrage el Enkeltsagn som Paradisfortællingen, dvæle ved de Punkter,
hvor det i sin nuværende Form frembyder Vanskeligheder, for
derefter at søge disse Vanskeligheder løste ved Gisninger om Stoffets
ældre Former og dets Ændring i den mundtlige Overlevering.
Da Jahve har skabt Mennesket, skænker han det som
Opholdssted en Have. Han lod af Marken fremvokse „alle Slags Træer,
prægtige al se til og gode at spise af, og Livets Træ midt i Haven
og Kundskabens Træ paa godt og ondt". Det er altsaa Livets Træ,
der staar i Havens Midte — det andet Træs Plads er ikke angivet,
ja Ordene om dette virker i Sætningen som et Tillæg, der bryder
dens Rytme. Nu tillader Jahve Mennesket at spise af alle Træerne
undtagen af Kundskabens Træ — „af det maa du ikke spise. Thi
paa den Dag, du spiser af det, vil du dø". Men da Kvinden senere
skal fortælle Slangen om Guds Befaling, udtrykker hun det
saaledes: „af Frugterne paa Havens Træer maa vi spise. Men af
Frugterne paa Træet midt i Haven" (her altsaa Kundskabens
Træ) „af dem, har Gud sagt, maa I ikke spise". Udtryksmaaden
viser, at der kun er ét Træ, paa hvilket denne Betegnelse passer,
og man faar overhovedet det Indtryk, at kun ét Træ indtager en
Særstilling blandt de andre. Det er blandt andet denne Iagttagelse,
der har ført adskillige nyere Forskere til det Resultat, at vor
Fortælling er en Sammensmæltning af to Sagnformer. „Træet i Havens
Midte", til hvilket Forbudet var knyttet, har i den ene Form været
Livets, i den anden Kundskabens Træ.
Til videre Belysning af denne Antagelse vil det være naturligt
at betragte hvert af Træerne for sig. Det ligger nærmest at
begynde med Livets Træ, hvis Forstaaelse frembyder de færreste
Vanskeligheder. Som Fremstillingen nu lyder, hører dette Træ op-
1 H. Gunkel: Genesis 1901.
A.Jeremias: Das alte Testament im Lichte des alten Orients. 190i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
