Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Træerne i Paradiset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
626
Træerne i Paradiset
været kønsligt Samliv mellem Mand og Kvinde. Først efter Faldet
og Uddrivelsen indtræder for Kvinden de Kønslivets og Fødselens
Veer, hvorom Forbandelsen taler. Men er den „Kundskab", hvorom
det drejer sig, Kønsfølelsen og Kønsmodenheden, hvorledes kan den
da betegnes som Erkendelsen af „godt og ondt"? Det maa nu
først bemærkes, at dette Udtryk ikke nærmest gaar paa, hvad der
er sædeligt rigtigt eller forkasteligt. At Barnet opnaar en vis
Udvikling og Selvstændighed, udtrykkes stundom ved, at han „lærer
at forkaste det onde og vælge det gode" (Jes. 7. w). Omvendt: at
en Olding gaar i Barndom, udtrykkes et Sted ved, at han ikke
længere formaar at skelne mellem godt og ondt, at smage Forskel
paa god og daarlig Spise (2 Sam. 19.36). Godt og ondt betyder
altsaa: hvad der skader eller gavner, hvad der duer eller ikke duer.
Den moralske Vurderingsevne er indbefattet heri, men er ikke hele
Sagen. Udtrykket „godt og ondt" bringer os da nærmest paa den
Tanke, at Menneskene ved Nydelsen af Frugten med et Slag fra
Børn blev voksne eller i al Fald opnaaede den Skelneevne, der
er Udtrykket for et mere personligt og bevidst Liv. Man har
nu (Gunkel) fundet det ret naturligt, at Fortællingen fremstiller
denne Overgang til et mere bevidst Liv ved det ene anskuelige
Træk: Kønsfølelsens Vaagnen og Iførelsen af Klæder. Det ligger i
Sagnets barnlige Fremstillingsmaade, at det i Stedet for en
omfattende Skildring hensætter et karakteristisk Enkelttilfælde, i Stedet
for en sjælelig Omvæltning giver et ydre Udtryk derfor. Hvor vi
vilde udmale, hvorledes Barnets Umiddelbarhed afløstes af den
voksnes Modenhed og Indsigt, beretter Sagnet blot, at de, som før
løb nøgne om (som Børnene gør det i Orienten), nu iførte sig
Klæder.
Der er dog noget i denne Forklaring, som ikke helt
tilfredsstiller. Er Kønsfølelsen, Kønsmodenheden egentlig et naturligt
Eksempel paa den vaagnende Skelneevne — er Iførelsen af Klæder
en rimelig Anskueliggørelse af den nysvakte Indsigt i, hvad der er
godt og ondt o: skadeligt og gavnligt? Fortællingen i sin
nuværende Form forbinder ganske vist disse Træk. Men det kunstlede
i Forbindelsen tyder paa en Sammensmeltning af forskellige
Sagnmotiver.
Til Besvarelse af Spørgsmaalet, hvilken „Kundskab" der tænktes
paa, peger Fortællingen da, som det synes, i forskellige Retninger.
Dels mod den gudlignende Visdom („Mennesket er blevet som én
af os"), dels mod den voksne Alders Skelneevne („at kende godt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
